Hvor der er hjerterum

Det er dyrplageri at holde hund i en lejlighed, sagde min bedstefar. Han var landmand, og ?Smut?, som alle hans hunde hed, boede i stalden og løb frit omkring. Sådan syntes bedstefar, et hundeliv skulle være.

Så enkelt er det ikke. Naturligvis er det lettere at holde hund, hvis man bor i et hus med egen have. Hunden kan tumle sig på plænen eller smide sig i skyggen under en busk, når grillen tændes en dejlig sommerdag. Men det behøver ikke være dyrplageri at holde hund i en lejlighed.

Tværtimod vil jeg vove den påstand, at mange hunde, der bor i en lejlighed, faktisk har et bedre liv end nogle artsfæller, der bor i parcelhus...

Af to årsager. For det første: Mennesker, der holder hund, selv om de bor i lejlighed, er i vid udstrækning mennesker, der holder så meget af hunde, at de ikke kan forestille sig en tilværelse uden.

Det er sædvanligvis godt at være hund på de vilkår. For det andet: Hunde, der bor i lejligheder, bliver luftet regelmæssigt og godt hver dag, uanset vejret.

Mens hunde, der bor hos en familie med hus og have, nu og da risikerer at blive lukket ud i haven - og så værs`go`.....Så kan den gø, når den vil ind!

Hunde elsker at løbe rundt i haven. Men de kan ikke nøjes med det. De har brug for traveture, brug for andre oplevelser, brug for mere motion. De har brug for den stimulering, det er at komme væk fra egen græsplæne for at kunne snuse til og se på et andet liv.

Jeg har mødt mange familier, der boede i lejligheder, hvis hunde havde et bedre liv end de forskellige ?smutter?, der fangede rotter for min bedstefar.

Men det er klart, at bor man i lejlighed et sted, hvor der må holdes hund, forpligter det i høj grad de tobenede i familien. Hunden skal opdrages, så den ikke er til plage for andre beboere i ejendommen - og man skal være indstillet på at lufte hunden, når den har behov for det - uanset vejret. Endelig skal man tænke sig om, før man køber hund. Der er stor forskel på de mange hunderacer.

Derfor er der også stor forskel på, hvor lykkelige de er over at bo i en lejlighed. Det er klart, at en sct. bernhard på 90 kilo ikke er velegnet til en to-værelses på tredje sal. Men der er også stor forskel på, hvordan mindre hunderacer agerer.

Eksempelvis er en livlig, jagt-glad og meget energisk hund som f.eks. en cocker spaniel vanskeligere at bo sammen med i en lejlighed end en skotsk terrier, der er filosofisk anlagt og bruger en hel del tid på at ligge i kurven og fundere over dette og hint.

Det er også klart, at en ruhåret tysk hønsehund, der er en gudbenådet jæger, ikke er så let at give et godt liv i en lejlighed som for eksempel en skotsk collie, selv om de to racer er omtrent lige store. Den ene er en børste.

Den anden er en aristokrat. Men det helt afgørende for at holde hund i en lejlighed er hvilke mennesker, det er, der gør det. Hvis der er hjerterum, vilje og ansvar - så lever en hvilken som helst hund glad og gerne sammen med sine mennesker - i en lejlighed, eller i en baggård eller i et palads.

Noget af det prægtige ved hunde er netop, at det ikke er de ydre rammer, der betyder noget for dem. Men deres mennesker.