22 tons korn væltede ud på motorvej og spærrede i flere timer

Sådan ser uheldet ud fra luften. Kornet er spredt godt ud over hele vejen. Foto: Presse-fotos.dk

Der er mandag formiddag sket et trafikuheld på Sydmotorvejen ved Sakskøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret

Video: Presse-fotos.dk

Kort efter klokken 10 er der sket et trafikuheld i nordgående retning på motorvejen ved Sakskøbing.

Politiets vagtchef oplyser til Folketidende, at en lastbil-anhænger lastet med 22 tons korn er væltet, så der lå korn ud over det meste af vejen.

Klokken 13.55 er oprydningen af de mange tons korn stadig i gang. Tidligere var der helt spærret af i nordgående retning, men ifølge Vejdirektoratet er det nu kun det højre spor, der er spærret på stedet mellem Våbensted og Sakskøbing. Det sydgående spor er fortsat helt åbent efter også tidligere at have været ramt af det tabte korn.

Kort før klokken 15 melder Vejdirektoratet, at der, knap fem timer efter kornet flød ud på vejen, igen er helt åbent for trafik i begge retninger.

Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Trafikken kan snige sig udenom uheldet, men der ligger korn over det hele. Læserfoto: Tobias Tarp
Sådan ser der ud på motorvejen mandag formiddag. Læserfoto: Tobias Tarp