Anklagere skal oplyse om samarbejde med kvinde fra Den sorte svane

I den hidtil største straffesag om en såkaldt fakturafabrik har anklagemyndigheden lidt et nederlag i Østre Landsret.

Her har dommerne i en kendelse torsdag bestemt, at de tiltaltes forsvarere i sagen skal have adgang til en redegørelse med åbenbart særdeles følsomme oplysninger om politiets efterforskning.

Den handler angiveligt om karakteren af et samarbejde, som politiet har haft med en forretningskvinde og jurist.

Kvinden, J.K, blev sidste år kendt i en større offentlighed i TV 2's dokumentar "Den sorte svane". Her talte hun blandt andet med hovedpersonen, Amira Smajic, om, at der var penge at tjene på autistiske mennesker.

Efter planen skulle kvinden 12. juni afhøres som vidne i den verserende sag i Østre Landsret. Men det sker ikke. Hun døde for kort tid siden efter sygdom.

Sagen i landsretten er af politiet blevet efterforsket under kodeordet Operation Greed. Siden er den blevet omdøbt til det mere neutrale Faktura-sagen.

Godt 5000 fiktive fakturaer skulle dække over sort arbejde, og der blev hvidvasket omkring en halv milliard kroner, hævder anklagemyndigheden.

Den påståede kriminalitet skal være udført blandt andet i en kontorcontainer ved et hotel i Brøndby. For at dække over sort arbejde bestilte håndværkere og andre hos et netværk fiktive fakturaer, hævdes det. 13 mænd og et selskab er tiltalt.

Mens sagen blev behandlet af Københavns Byret, havde den hovedtiltalte i december 2019 et møde med blandt andre den førnævnte forretningskvinde i Rødovre Centrum.

Politiet havde installeret mikrofoner for at klarlægge, hvad der blev talt om. Forsvarerne har fået udleveret tre lydfiler fra mødet - men har ikke, mener de, fået klart svar på, om der er mere at få.

Allerede for fem år siden luftede den hovedtiltaltes forsvarer, advokat Katrine Gottlieb, en mistanke om, at kvinden var meddeler og muligvis civil agent for politiet.

Når en borger optræder som såkaldt civil agent, er der risiko for, at omfanget af den mistænktes kriminalitet øges.

Derfor har advokat Gottlieb og andre forsvarere presset på for at få oplysninger om kvindens samarbejde med politiet.

Sidste år afviste anklagemyndigheden, at hun havde virket som civil agent. Det er IKKE sket, har budskabet - med versaler - lydt i en redegørelse.

I et langvarigt opgør om forsvarernes adgang til politiets materiale rykkede anklagemyndigheden 25. april endelig ud med en ny redegørelse. Men den skulle holdes under låg.

Kun landsrettens dommere måtte se den, forsvarerne måtte ikke læse den, lød kravet.

Torsdag har landsretten så fejet denne betingelse til side. Forsvarerne må se redegørelsen, lyder beskeden fra dommerpodiet.

Men det sker alligevel ikke straks. En af de tre anklagere, specialanklager Alexander Dzougov fra Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet, beder nemlig om det, der kaldes opsættende virkning, så landsrettens kendelse kan blive forsøgt indbragt for Højesteret.

I retsmødet giver en af forsvarerne, advokat Jakob Lund Poulsen, dog ikke meget for anklagemyndighedens ønske.

- Løbet er kørt. Der er ikke hjemmel til opsættende virkning, siger advokaten og henviser til anklagemyndighedens passivitet efter en tidligere kendelse om aktindsigt i februar.

Flere forsvarere tager ordet i landsretten torsdag eftermiddag. For eksempel bemærker advokat Kåre Pihlmann, at konsekvensen af opsættende virkning kan blive, at landsretten i flere måneder sidder inde med en viden, som forsvarerne ikke har.

- Det kan rejse en habilitetsproblemstilling, siger han.

Opgøret kredser om, hvad en retfærdig rettergang går ud på.

Landsretten har tidligere henvist til en markant afgørelse fra Højesteret om forsvarernes ret til aktindsigt hos politi og anklagemyndighed. Der er adgang til "alt materiale, som har betydning for sagen".

/ritzau/