Beskeder og maling kobler tiltalte til antijødisk hærværk

Demonstranter har fredag taget opstilling foran Retten i Randers med et budskab om mangfoldighed. Det sker på dagen, da retssagen mod to mænd tiltalt for antijødisk hærværk er blevet indledt. Foto: Jan Bjerre Lauridsen / Ritzau/Free

Spraydåser med maling og hemmelige beskeder er en del af politiets beviser mod to mænd anklaget for hærværk.

Offentliggjort Sidst opdateret

Krypterede beskeder og fund fra ransagninger kobler ifølge politiet to mænd til hærværket mod en jødisk gravplads i Randers sidste år.

Det forklarer anklager Cathrine Brunsgaard Jacobsen, da hun fredag i Retten i Randers forelægger sagen mod de to mænd fra henholdsvis Randers og Hobro.

- Har du styr på, hvordan man kommer maling i ballonen, lyder kommunikationen ifølge anklageren mellem de to tiltalte.

- Jeg tror, jeg har en metode, lyder svaret.

Og lidt senere:

- Hvad siger du til, at vi venter et par timer og så gør det.

Beskederne er af politiet opsnappet via tjenesten Signal, hvor kommunikationen er krypteret.

Men der er også andre, mere håndgribelige beviser mod de to, lyder det fra anklageren.

Der er ved ransagning af deres lejligheder blandt andet fundet spraydåser med grøn maling.

Der er hos den ene mand også fundet tøj med grøn tilsmudsning.

Det kan ifølge politiets undersøgelse stamme fra den maling, som blev hældt over 84 gravsten på gravpladsen.

Hos den ene af de tiltalte er der også fundet gule klistermærker med teksten "Jude".

Det var sådan et klistermærke, man fandt på en af de gravsten, der blev udsat for hærværk.

Politiet har også kigget på den 39-årige mands google-konto.

Via en såkaldt placeringshistorik kan politiet ifølge anklageren se, at han natten til 9. november sidste år befandt sig tæt på gerningsstedet.

De to mænd er efter politiets opfattelse begge medlemmer af Den Nordiske Modstandsbevægelse, også kaldet Nordfront.

Den ene indtager efter politiets opfattelse en ledende position i den højreradikale bevægelse.

Det er anklagerens vurdering, at hærværket er udøvet som led i propagandavirksomhed for bevægelsen.

- Det er vores opfattelse, at hærværket ikke skete på et tilfældigt sted på et tilfældigt tidspunkt.

- Det er vores opfattelse, at handlingen var målrettet jødiske monumenter og planlagt til at finde sted netop på Krystalnatten, siger Cathrine Brunsgaard Jacobsen.

Krystalnatten i Tyskland fandt sted 9. november 1938, hvor tusindvis af forretninger tilhørende jøder blev smadret og op mod 200 synagoger stukket i brand.

De to tiltalte nægter sig ifølge deres forsvarsadvokater skyldige.

De ønsker ikke at at udtale sig i retten på nuværende tidspunkt, har deres advokater oplyst.

Otte vidner er indkaldt til at afgive forklaring i sagen, der strækker sig over fire dage.

Der ventes dom i sagen 22. oktober.