Det er pinligt at købe hælervarer

Det er ikke længere sejt at købe stjålne fladskærme og computere og efterfølgende prale af købet over for venner og bekendte.

Et nyt forskningsprojekt fra Justitsministeriets Forskningsråd viser, at normerne i samfundet har ændret sig, når det drejer sig om hælervarer.

Forskningsprojektet bygger på svar fra 3001 personer, og forskerne har sammenlignet resultatet med en tilsvarende undersøgelse tilbage fra 2000.

I 2010 var 26 procent af svarpersonerne blevet tilbudt hælervarer, hvilket svarer til resultatet fra 2000.

Derimod er der sket et markant fald i andelen af svarpersoner, som kender folk, der er blevet tilbudt hælervarer. I 2010 var andelen 17 procent mod 26 procent i 2000.

- Vi ser en holdningsændring hos befolkningen. Det er ikke længere socialt acceptabelt at købe hælervarer eller bare indrømme, at man færdes i kredse, hvor man bliver tilbudt hælervarer, siger Maria Bislev, der er sociolog hos Det Kriminalpræventive Råd.

Hun ser lighedstegn med debatten om sort arbejde. Tidligere var det helt acceptabelt at bruge sort arbejdskraft, når stuen skulle males. I dag er det ikke længere noget, man taler højt om.

- Køb af hælervarer er en såkaldt offerløs kriminalitet. Folk tænker, at tyvekosterne jo allerede er stjålet. Derfor går det ikke ud over nogen, hvis man køber hælervarer. Men nu ser vi heldigvis et skred i den opfattelse, vurderer Maria Bislev.

Kun fem procent af de adspurgte i undersøgelsen svarer, at de rent faktisk har købt hælervarer.

Den typiske køber af hælervarer er en yngre singlemand, der enten er arbejdsløs eller faglært. Han kommer hyppigere fra Region Hovedstaden end landets øvrige regioner.

Kun 15 procent af køberne af stjålne varer er kvinder.

/ritzau/