Domstole magter ikke at følge anklageres prioritering

Anklagere og politi vil i år markere op mod 6000 straffesager som hastende og prioriterede, men domstolene vil ikke kunne følge trop. Kun cirka halvdelen ventes at få en hastebehandling i retssystemet.

Fra årsskiftet har anklagemyndigheden og politiet besluttet at markere og prioritere alle de straffesager, som ventes at føre til en ubetinget straf.

Antallet af disse sager er mellem 6000 og 7000, oplyser rigsadvokat Jan Reckendorff. De drejer sig om personfarlig kriminalitet, færdsel, økonomisk kriminalitet og narkotika. Og de har fået en nyt navn: prio-sager.

Men domstolene kan ikke holde trit. Det fremgår af en skrivelse fra Justitsministeriet, som forleden har orienteret Folketingets retsudvalg om en midlertidig model for 2023.

Den indebærer, at kun de mest alvorlige sager om personfarlig kriminalitet, som vurderes til at ende med ubetinget frihedsstraf, vil få særskilt prioritering ved domstolene.

Disse sager skønnes at udgøre cirka 3500, oplyser anklagemyndigheden til Ritzau.

Og selv om det altså kun er hver anden sag, der vil kunne få en hurtig dom, mener landets øverste anklager, rigsadvokat Jan Reckendorff, at der er tale om "en klar forbedring".

- Vi opfatter det som en god ting, at nu er cirka halvdelen af prio-sagerne prioriteret ens hos politi, anklagemyndighed og domstolene, siger Jan Reckendorff i en skriftlig kommentar.

Han lægger vægt på, at domstolene ifølge Justitsministeriets orientering også vil lægge de andre typer af prio-sager øverst i bunkerne, hvis det er "hensigtsmæssigt", og hvis der er "ledige hastetider".

- Det er meget positivt, at der nu i langt højere grad end før er en sammenfaldende prioritering i straffesagskæden, siger rigsadvokaten.

Borgerne skal dog ikke tro, at der er udsigt til særligt hurtige afgørelser. I en vejledning til retterne skriver Domstolsstyrelsen nemlig følgende:

"Det er ikke forventningen, at sagsbehandlingstiden i 2023 vil være meget kort, idet mange retter er under stort sagspres", står der.

Forleden sagde chefen for Retten i Roskilde, retspræsident Jørgen Lougart, at man vil forsøge at følge anklagemyndighedens ønsker.

- Men vores problem er, at vi også har andre hastende sager. Hvis vi skal til at prioritere flere straffesager end i dag, bliver der mindre tid til andre sagstyper. For eksempel civile sager, hvor en tømrermester har sagsøgt en kunde, der ikke har betalt, eller sager om afskedigelser og andre emner, udtalte han.

Med den nye aftale slipper domstolene for kravet om særlig hurtig afgørelse af sager om vold, voldtægt og våben, VVV-sagerne.

I flere år har domstolene døjet med et stigende antal straffesager. Ventetiderne er blevet længere.

I et folketingssvar til Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne omtaler justitsminister Peter Hummelgaard (S) udviklingen som "stærkt bekymrende".

I Folketinget er der ambition om i år at indgå en flerårsaftale for domstolene. Der skal både ses på bevillinger og på struktur. Arbejdet understøttes af et udvalg, som tidligere højesteretspræsident Thomas Rørdam er formand for.

/ritzau/