Folkeskolerne skal lære af sig selv

Der er store forskelle på karaktererne ved afgangsprøverne fra år til år på den enkelte folkeskole. 
 
Det får Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen - i daglig tale Skolerådet - til at konkludere, at skolernes får mest ud at undersøge deres egne toppræstationer og lære af dem i stedet for at kikke på naboskolerne. Tirsdag offentliggjorde Skolerådet sin nye beretning. 
 
Ifølge rådet ligger 98 procent af skolerne næsten på linje, når man ser på elevernes prøvekarakterer, hvis tallene "renses" for betydningen af elevernes sociale baggrund, og man ser på en femårig periode. 
 
Formanden for Skolerådet, Jørgen Søndergaard, mener, at det er overraskende, at der er så små forskelle i skolernes resultater, når man tager højde for elevernes sociale baggrund. Men at det giver en retning for, hvordan skolerne skal udvikle kvaliteten. 
 
- Der er altså ikke ret meget, der taler for, at skolerne kan jagte forbilleder i andre skoler, men rigtig mange skoler kan i stedet bruge deres egen toppræstationer til at udvikle kvaliteten ved at tage udgangspunkt i de år, hvor man har gjort det godt, siger han. 
 
Ifølge Danmarks Lærerforening (DLF) sammenligner skolerne allerede selv deres "gode" og "dårlige" år. 
 
- Lærere, der underviser parallelklasser, gør sig mange overvejelser om, hvorfor to tilsyneladende ens klasser præsterer ret forskelligt. Det kendetegner god ledelse at finde ud af, hvordan man opnår det bedst mulige resultat, siger Dorte Lange, formand for Skole- og Uddannelsespolitisk udvalg i DLF. 
 
Men DLF mener, at det vil være en god idé at bruge de korrigerede tal til at finde de eksempler frem, hvor skolen, lederen, lærere og pædagoger, er lykkedes med at bringe eleverne længere frem end "forventeligt".
 
- Der er utvivlsomt mange lærere, som gerne stiller deres erfaringer til rådighed for et projekt, der har til hensigt at belyse, hvad der fremmer lærernes muligheder for at praktisere god undervisning i folkeskolen. DLF tager gerne initiativet, siger Dorte Lange. 
 
Med beretningen offentliggøres en stor undersøgelse af den sociale baggrunds betydning for elevernes præstationer i folkeskolen. Undersøgelsen viser, at kun omkring én pct. af landets ca. 1600 skoler ligger tydeligt over gennemsnittet år over en femårig periode. Nogenlunde lige så mange ligger klart under gennemsnittet, mens resten ligger meget tæt./Ritzau