Politiet dropper kriminelle chefers bilag

I 1987 vedtog Folketinget ellers efter ønske fra netop politiet en skærpet bestemmelse i straffeloven, paragraf 302, der i særligt grove tilfælde kan give op til halvandet års fængsel, hvis virksomhederne ikke opbevarer bogføringsmaterialet.

Men den skærpede bestemmelse bliver sjældent brugt, skriver Jyllands-Posten.

Juraprofessor Lars Bo Langsted, Aalborg Universitet, er forbløffet over at konstatere, at der siden 1987 kun har været offentliggjort tre domme, hvor bestemmelsen blev brugt - og i alle tre tilfælde spillede bogføringsforbrydelsen en rolle.

- Det er overraskende, fordi bestemmelsen blev lavet præcis for at ramme det, som har generet både konkursadvokater og anklagemyndigheden i mange år: At man ikke kan rekonstruere, hvad der er sket i et selskab, når bogføringen er væk, siger han.

Jyllands-Posten skriver dog, at tal fra Rigsadvokaten viser, at de tre offentliggjorte sager ikke er de eneste, der har været ført.

Baggrunden for den skærpede bestemmelse var, at alt for mange straffesager måtte opgives på grund af forsvundet bilags- og regnskabsmateriale.

At bogføringen har det med at forsvinde, når selskaber går konkurs eller bliver tvangsopløst, kender man til hos konkursadvokaterne.

- Tidligere anmeldte jeg den slags konsekvent, men det er jeg holdt helt op med, for det fører alligevel ikke til noget, siger formanden for de danske insolvensadvokater, Pernille Bigaard fra advokatfirmaet Plesner til Jyllands-Posten.

Hos Københavns Politi siger politimester Niels Pallesen, at politiet har prioriteret andre områder højere på grund af manglende ressourcer, men at man har haft et øget fokus på området siden efteråret.

/ritzau/