Guldborgsund

En 34-årig mand Foto: Rigspolitiet

Fik leveret hash med posten: Så lå politiet på lur

En 34-årig mand er varetægtsfængslet i to uger efter et grundlovsforhør onsdag 11.30.

Offentliggjort Sidst opdateret

Opdateret 15.03 med udfaldet af grundlovsforhøret.

I fredags fik en af Toldstyrelsens narkohunde færten af noget, der fik dens opmærksomhed.

Hunden reagerede på nogle pakker, der viste sig at indeholde over 100 kilo hash og andre narkotiske stoffer.

Politiet blev tilkaldt og indledte en efterforskning.

Modtageren af de ulovlige stoffer var en adresse på Falster. 

Lå på lur

Betjente lå på lur tirsdag ved middagstid, da pakkerne blev leveret, og observerede, at de blev modtaget af en 34-årig mand.

Han blev anholdt og sigtet efter straffelovens paragraf 191 stk. 2, som vedrører forsæt til videresalg af euforiserende stoffer.

Den 34-årige blev fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Nykøbing F. i dag klokken 11.30, hvor han blev varetægtsfængslet i to uger frem til den 3. august, oplyser anklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Trine Pedersen.

Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre.