Når det internationale fjerntog mellem København og Hamborg en dag begynder at køre under Femern Bælt, bliver det ikke kun et spørgsmål om transport. Det bliver også et spørgsmål om erhverv, prestige og placering. For hvor toget standser mellem de to hovedbyer kan få reel betydning for, hvilke områder der bliver koblet tættere på Tyskland - og hvilke der ikke gør.
Bag kulisserne er der stor interesse. Seks byer er blevet vurderet i en ny analyse, som Region Sjælland og de 17 kommuner i KKR Sjælland står bag. Rapporten anbefaler Næstved og Nykøbing som de to stop. Men der er ikke truffet nogen beslutning. Det skal der først arbejdes videre med politisk.
Analysen vurderer stationerne ud fra tre hensyn: tilgængelighed, arbejdsmarked og passagerpotentiale. Og netop derfor er den interessant. For den placerer erhvervslivet i centrum og spørger, hvilke byer der faktisk har virksomheder og brancher, som kan bruge forbindelsen til noget.
Set fra erhvervslivets side er det her ikke bare en infrastrukturøvelse. Det er en konkurrence mellem erhvervsområder om at blive bindeleddet mellem Danmark og Nordtyskland.
Adgang til arbejdskraft: En tysk mulighed
En del af analysens metode handler om pendlertid. Den tager udgangspunkt i, at toget formentlig vil standse i Oldenburg 37 kilometer inde i Tyskland - og vurderer så, hvor langt man kan nå fra det punkt, hvis man skal pendle til et job i Region Sjælland.
Hvad viser rapporten?
Rapporten er bestilt af Region Sjælland og KKR Sjælland og vurderer, hvor det internationale fjerntog til Tyskland bør standse. Seks stationer er undersøgt med fokus på erhvervsliv, arbejdsmarked og passagergrundlag.
Det er Systra Danmark, der har lavet analysen. De er eksperter i jernbaner og rådgiver også Femern A/S om jernbanedelen af tunnelprojektet.
Der henvises til undersøgelser, som viser, at op til 90 minutters daglig pendling hver vej accepteres i højtlønnede job. Det sætter et klart fokus: Hvis forbindelsen skal have effekt for erhvervslivet, skal der være både virksomheder og reelt rekrutteringsbehov i nærheden af stationen.
Nykøbing: Industri og potentiale tæt på tunnelen
Nykøbing er den største by på Lolland-Falster og ligger kun 45 kilometer fra tunnelportalen. Byen har et klart erhvervsmæssigt tyngdepunkt - med Nordic Sugars fabrik som en af de største arbejdspladser i området. Direktør Jannik Olejas har tidligere udtalt til FemernBusiness, at virksomheden vil gøre sin indflydelse gældende, hvis den bliver spurgt.
Analysen placerer Nykøbing som et af de mest oplagte stop. Kombinationen af geografisk nærhed, erhvervsliv og pendling i forvejen giver byen en særlig position. Forbindelsen til Tyskland er ikke kun teknisk mulig, men kan kobles til faktiske behov hos arbejdsgivere i området. Hvis der skal kåres en vinder, er det Nykøbing.
Vordingborg: Placering er ikke alt
Vordingborg klarer sig jævnt i analysen - og glider derfor hurtigt ud af topfeltet. Det gælder også, når man ser med erhvervsbriller. Byen har ikke noget stort erhvervsområde, der direkte ville få gavn af tyske forbindelser. Der er ikke tung produktion, og den internationale kontaktflade er begrænset.
Samtidig ligger byen ikke tæt nok på Femern-korridoren til, at pendlerpotentialet fra Tyskland bliver realistisk. Og den er ikke stor nok til at trække tilstrækkeligt mange erhvervsrejsende. Det betyder ikke, at byen er uinteressant. Men Vordingborg er i analysens optik hverken stor nok, tæt nok på Tyskland eller erhvervsmæssigt væsentlig nok til at komme i betragtning.
Rødby: Tæt på forbindelsen - men uden opland
Rødby har én ting, ingen andre kan matche: Den korteste afstand til Tyskland. Rejsetiden til Oldenburg er meget kort, og det gør den i princippet oplagt som adgangspunkt for tysk arbejdskraft.
Men analysen peger på det oplagte hul: Stationen ligger i det åbne land, langt fra større byer eller erhvervsområder. Der er ikke noget nærliggende arbejdsmarked at koble forbindelsen til. Derfor får Rødby en lav samlet vurdering - på trods af sin geografiske fordel.
Næstved: Et bredt erhvervsmiljø og regional rolle
Næstved er en af de stationer, der i analysen klarer sig bedst - og det holder også, når man vurderer med fokus på erhvervslivet. Byen har både et større erhvervsområde, god pendlerdækning og nem adgang fra Tyskland.
Næstved er også regionalt centrum for byggeri, uddannelse, detailhandel og service, og har i stigende grad virksomheder med tyske kunder og forbindelser. Det gør byen relevant, ikke bare som afgangssted for danskere - men også som ankomststed for tyskere.
Næstved er dermed en klassisk kompromisstation: Stor nok, central nok og erhvervsmæssigt forankret. Den mangler måske den spidse profil, men har bred dækning.
Ringsted: Logistik og transit - men ikke sydligt nok
Ringsted er et naturligt knudepunkt i det danske jernbanenet. Den ligger midt på Sjælland, har god logistik og mange forbindelser. Men ligesom med Køge Nord vurderes stationen til at ligge for langt fra Femern-forbindelsen.
Der er ikke stærke erhvervsmæssige bånd mod syd, og derfor bliver stationens placering mindre relevant, når det handler om at knytte danske virksomheder til et nyt arbejdsmarked i Nordtyskland. Muligheden for Ringsted er, at man ligger så centralt og unikt i forhold af resten af tognettet, at Næsted kan blive sorteret fra på den baggrund.
Køge Nord: Nordvendt og hovedstadsorienteret
Køge Nord er ny og effektiv. Den betjener et stort opland med hurtig adgang til hovedstaden, og stationen er forbundet til både S-tog og højhastighedsbane. Men forbindelsen til Femern-korridoren er svag.
Stationen vurderes at have mindre betydning i relation til arbejdsmarkedet mod syd. Forbindelsen til Tyskland er lang, og der er ikke et nærliggende industrimiljø med behov for tysk arbejdskraft. Køge Nord har sin styrke i intern sjællandsk pendling - ikke i international retning.
Forbindelsen til Tyskland er mindre direkte, men den lokale og regionale erhvervsstruktur betyder, at mobiliteten i sig selv kan gøre en forskel - både for rekruttering og for samarbejde på tværs.
Erhverv, rekruttering og positionering
Når man læser analysen med erhvervslivets briller, bliver én ting tydelig: Det handler ikke kun om skinner. Det handler om, hvor forbindelserne faktisk kan gøre nytte.
Nykøbing er tæt på forbindelsen og har et arbejdsmarked, der kan bruge den. Næstved har volumen og træk midt i regionen. Rødby har forbindelsen, men mangler oplandet. Og Vordingborg får ikke point nok til at placere sig i front.
Det handler om erhverv - og om hvem der bliver koblet på næste kapitel i den dansk-tyske forbindelse.
