Arkæolog om fund på Lolland: - Det er ret sjældent
Arkæolog Sandra Söderlin har fundet et stykke flint, der kaster nyt lys over Lollands fortid. Udgravningen give lille indblik i, hvordan stenalderens vestlollikker udnyttede egnens ressourcer og råmaterialer effektivt.
Arkæolog Sandra Söderlin gjorde noget af et fund, da hun gravede et stykke flint frem, der stammer helt tilbage fra den tidligere stenalder. Foto: Anna C. MøhlAnna C. Møhl
Sandra Söderlin gjorde sig noget af et fund, da hun gik ned i en udgravning på en mark nær Avnede.
Om stenalderen
Tidlig stenalder, også kendt som jægerstenalder, er den ældste periode i Danmarks historie, der dækker tiden fra ca. 13.000 til 4.000 f.v.t. Mennesker levede som jægere og samlere, vandrede rundt og indsamlede mad og byggematerialer.
I forbindelse med, at Energinet skal lægge et el-kabel, har Museum Lolland-Falsters arkæologer udgravet en række stenalderlokaliteter på Vestlolland.
En af lokaliteterne, som arkæologerne udgravet, viser sig at være helt speciel. Eller som Sandra Söderlin siger:
- Det er ret sjældent, at vi finder så gammel en lokalitet.
Depot med flint
Annonce
Det, som der er gravet frem, er små stykker flint. Det er der for så vidt ikke noget usædvanligt i, men med den viden arkæologer - og især Sandra Söderlin - har, så er det små afslag af råflint, der ligger i området. Der ligger til gengæld ingen redskaber, som for eksempel pilespidser og knive. På en normal boplads finder men flintredskaber og afslag fra fremstilling af flintredskaber blandet sammen.
Teorien er derfor, at området er der, hvor man har fundet knolde af flint og har slået nogle stykker af, så man kan transportere klumpen til sin boplads og dér forarbejde redskaber.
Ph.d. i flinteblok
I samlingen af flintafslag, er der fundet en ganske særlig en af slagsen. Det var Sandra Söderlin, som fandt den og hun er netop ekspert og har skrevet ph.d.-afhandling om den type blok.
- Hvor stor er sandsynligheden for, at det lige præcis er mig, der finder blokken, spørger hun.
Med den eksakte viden hun har om den slags flint efter tre års forskning, er det muligt at komme dateringen nærmere end blot stenalder. For en uge siden blev flinten dateret til mellem 7.000 og 9.000 år gammel - altså den tidlige stenalder.
- Min første tanke var, at det ikke kunne lade sig gøre for der er ikke fundet den slags før på Lolland eller Falster, siger Sandra Söderlin.
Låg af ler
Udgravning er velbevaret. Den er ikke blevet pløjet op og et tykt lag ler har som et slags låg beskyttet fortidens bevismateriale.
- Nu skal fundene vaskes, registreres og så skal der laves en kulstof-14 analyse for at komme endnu tættere på dateringen, siger hun.
Annonce
Udgravningen ligger i kanten af den inddæmmede Avnede Fjord. Foto: Anna C. MøhlAnna C. Møhl
Kulstof-14 metoden
Kulstof-14 metoden er en måde at bestemme alderen på organisk materiale, der tidligere har været i live, ved at måle mængden af radioaktivt kulstof-14, der er tilbage i materialet. Denne metode bruges primært af arkæologer til at daterer rester af planter, dyr og mennesker, der er op til 45.000 år gamle.
Udgravningslederen har også bemærket, at mange af de flintafslag, som findes på pladsen, er ret store og grove. Det tyder på, at man har reduceret vægten ved at hugge det overflødige flint af knolden, og samtidig har man testet om flinten var velegnet og ikke havde frostsprængninger, som gjorde den ubrugelig. Og så ligger der nogle store granitsten, som måske har været brugt til at sidde på og tage en slapper, mens man groft tilhugger sin flint.
Min første tanke var, at det ikke kunne lade sig gøre for der er ikke fundet den slags før på Lolland eller Falster
Seneste artikler
Generalsekretær med internationalt udsyn
Havnehøkeren er øens samlingspunkt
Datoen er sat: Her indvies nybygget skole
Ulrik passer broen: - Den bedste arbejdsplads, man kan få
Aftenåbent i hedebølgen blev en stor succes
Mest læste artikler
Hedebølgen er over Sydhavsøerne
Lynnedslag i landejendom
Lokal lottospiller vinder 10 millioner
Sårbar kvinde mistede formue til lollandsk advokat
Medie: Ny rockerboss har lokale rødder