Er det bare en billig chartertur til Lolland-Falster med fri bar, Mette?

Der er noget særligt over Lolland-Falster i valgkamp. Det er, som om kampagnebusserne fra Christiansborg pludselig kan finde vej over Farøbroen uden GPS …

Dørene går op, og ud vælter ministre, ordførere og politiske spidser med mapperne fulde af mirakler.

Der er ikke grænser for, hvad de vil gøre for os.

Pia Olsen Dyhr var på besøg i går, Mette Frederiksen i dag, og i morgen gælder det så Inger Støjberg, men hurtigere end et missil sendt mod Teheran er de væk igen – og det samme er desværre det pludseligt opståede fokus på Lolland-Falster.

Trippel-Benny har jo ret

Der loves arbejdspladser, uddannelser, grønne eventyr, rent drikkevand, bedre lægedækning, “et Danmark i balance”.

De siger det med alvorlige ansigter og hænderne foldet, mens de kigger ud over roemarkerne, som om de netop har opdaget, at sukker ikke vokser i Irma.

De bliver fotograferet. De bliver citeret. Og så kører bussen igen.

Tilbage står vi med kaffen og krummerne.

For det er jo det, Benny Damgaard (DD) har ret i, når han i et læserbrev i Folketidende skriver, at Lolland ikke skal tigge, men have det, vi har krav på.

Vi producerer fødevarer. Vi leverer energi. Vi lægger jord til den grønne omstilling. Vi knokler. Alligevel står vi bagerst i køen, når statslige arbejdspladser deles ud, og når investeringerne fordeles, som var Danmark et postnummerlotteri, hvor præmien sjældent dumper ned mellem 4800 og 4990!

Møghamrende skævt

Der tales så smukt om balance.

Men balance er ikke noget, man opnår ved at hælde mere vægt i den ene ende af vægtskålen og kalde det udvikling.

En af de ømmeste tæer er den såkaldte udligningsordning, der samtidig er et af de mest komplekse regnestykker i den danske administration. En ordning, der sikkert også havde fået Albert Einstein til at rive sig i de vilde totter, men som sætter en kommune som Lolland under et voldsomt pres.

Når ordningen efterlader Lolland med landets strammeste økonomi, så er det ikke balance, men møghamrende skævt. Ja, der tilflyder Lolland penge, men ikke i et omfang, der kan kompensere for, at skattegrundlaget i kommunen er langt lavere end i mange andre kommuner, mens kravet om velfærd og service er det samme. Og selvfølgelig skal det også være det, men så skal der følge penge med.

For ellers er det ikke attraktivt at slå sig ned i eksempelvis Lolland Kommune, og så ruller den negative spiral bare endnu en snurretur mod bunden.

Kom så med den reform

Den bosætning, der er så nødvendig for at holde gang i vores landsdel, kommer heller ikke af kampagner med dronebilleder og ordene “her er højt til himlen”.

Den kommer af noget så usexet som fungerende folkeskoler, læger, ældrepleje og arbejdspladser – også til ægtefællen. Den kommer af tryghed og ordentlighed. Af velfærd, der ikke er på udsalg.

Vores to kommuner skal ikke spare sig til bunds for at levere samme service som de kommuner, der svømmer i skattegrundlag.

Derfor: Få nu sat gang i en større reform af udligningsordningen, så Danmark ikke knækker over i kommuner, der har – og dem, der drømmer om det.

Se virkeligheden og lyt

Så til alle politikere, der har lagt vejen forbi Sydhavsøerne eller overvejer det: Vi har ikke brug for flere luftige ideer, der fordamper hurtigere end duggen over markerne en juli-morgen. Vi har brug for handling, der kan mærkes, når valgplakaterne er pillet ned, og kampagnesangene er forstummet.

Ja, ja, man skal jo ikke være naiv. Der er valgkamp, og pludselig elsker alle Lolland-Falster.

Det er smigrende. Men kærlighed måles ikke i pressemøder. Den måles i prioriteringer.

Tag endelig turen herned, Mette, Inger, Pia, Lars, Troels, Alex og Morten. Alle er velkomne. Drik kaffen. Se virkeligheden. Lyt. Men når I sætter jer ind i bussen igen, så lad være med at tage løfterne med tilbage over broen.

For forhåbentlig er det mere end blot en chartertur med fri bar …