Nye forslag blev fremlagt fra begge sider af bordet, men ingen kunne blive enige, måtte udvalgsformand Henrik Jacobsen (C) konstatere. Arkivfoto: Ingrid Riis
God stemning vendte hurtigt: Færgesag endte i politisk opgør
Forsinkelser, faktuelle fejl og kompromisløshed herskede maratonmødet. Og i sidste ende skal stridspunktet nu helt op til byrådet.
Jens Erik Kistrup er Lokallisten Lollands andet medlem af byrådet. Pressefoto
Stemningen var god - lige indtil mødet begyndte 15.00 mandag eftermiddag.
Sådan fortæller flere medlemmer af Klima-, Teknik- og Miljøudvalget i Lolland Kommune.
- Det gik som man kan forvente, siger Jens Erik Kistrup, som er medlem af udvalget for Lokallisten Lolland.
Samme oplevelse havde formanden af udvalget.
- Altså
stemningen var jo, at man var ikke i tvivl om, der var en opposition, siger Henrik Jacobsen (C).
Annonce
Fra start manglede der et medlem af udvalget - et andet møde trak ud. Derfor sad konstitueringen og oppositionen hver på tre mandater.
Et dødevande betyder, at forslag ikke bliver vedtaget. Det vil betyde, at ikke engang dagsordenen kunne blive vedtaget. Ikke fordi oppositionen ønskede at skabe problemer, forsikrer Danmarksdemokraternes Benny Damgaard om.
- Vi vidste jo ikke, at der ville mangle et medlem, da vi blev enige i oppositionen om at stille forslag til en ændring, siger Benny Damgaard.
Færger, færger og atter færger
Humlen er, som den så ofte er i udvalget, færger. Ikke nok med, at der er palaver om natberedskabet, men selve færgestrategien spøger stadig tre år efter, den blev vedtaget.
Planen var, at selve færgestrategien skulle stemmes igennem på udvalget som en principsag. Men Danmarksdemokraterne og Lokallisten Lolland kunne ikke acceptere punktet, for der står ukorrekt information i sagsfremstillingen.
- Det møde er jo slet ikke blevet holdt, siger Jens Erik Kistrup (LL).
Benny Damgaard er ikke tilfreds med konstitueringens forslag. Arkivfoto: Nicklas Linnemann
Mødet skulle være afholdt med ø-kommunerne og transportminister Thomas Danielsen (V). Men grundet valget er det møde nu blevet udskudt til ubestemt tid.
Der er tale om en administrativ fejl, har Folketidende fået at vide. Detaljen om mødet var ikke blevet slettet fra teksten. Men den faktuelle fejl gør, at oppositionen nægtede at godkende dagsordenen.
Efter 31 minutters diskussion vedtog konstitueringen dagsordenen.
Annonce
Alternativt forslag
Palaveren mellem konstitueringen og oppositionen sluttede ikke ved dagsordenen. Lokallisten Lolland foreslår at bruge Askøfærgen som en dagsfærge mellem klokken 07.00 og 19.00 i hverdagene.
Færgen skal sejle mellem Bandholm og Askø. I weekender og ferier kan askøfærgen bruges efter behov.
- Jeg foreslog en anden formulering, som man ikke ønskede fra oppositionens side. Det var en beslutningstekst, der favnede både færgestrategien og deres forslag, siger Henrik Jacobsen (C).
- Det
ville favne på den måde, at vi siger, at vi ville lave de eksakte
beregninger på deres forslag. Men det ønskede oppositionen ikke. Altså at få beregninger på det, de
spurgte om, fortsætter udvalgsformanden.
Ser sagen anderledes
Men sådan ser Lokallisten Lolland ikke sagen.
Alternativt forslag
Ordlyden i det alternative forslag fra udvalgsformand Henrik Jacobsen (C):
"Vi ønsker forslag fremlagt til
såvel en to-færgemodel med reservefærge, såvel som en model, hvor driften
optimeres med de tre færger, gennemregnet."
Danmarksdemokraterne og Lokallisten Lolland kunne ikke stå bag forslaget.
- Det var
ligesom for at få os med på vognen om, at nu stemmer vi færgestrategien igennem, og så kan der være en mulighed for, at vi sejler med tre færger fra efteråret, siger Jens Erik Kistrup (LL).
Også Danmarksdemokraterne mener, at forslaget fra Henrik Jacobsen og konstitueringen ikke var ærlig. Især var oppositionen forbeholden fordi, Henrik Jacobsens forslag ikke stod nedskrevet nogen steder.
- Her
kunne vi få en gennemregning af to forskellige modeller, som kunne belyse, hvad der er op og ned. Så vi kunne
træffe en beslutning med det. Nu blev det bare nedstemt i stedet
for, siger udvalgsformanden.
Annonce
Brugte standsningsret
- Som formand er jeg ked af, at man mister muligheden for sammen at arbejde om løsninger. I stedet for at have en frisk snak hen over bordet, vil jeg hellere have, at man prøvede at sætte sig sammen og
sige: "Hvad er det, vi kan komme frem til af løsninger?" Og det var det, jeg
forsøgte, siger Henrik Jacobsen (C).
Oppositionen valgte at gøre brug af standsningsretten. Det betyder, at forslaget med fejl i teksten skal behandles af byrådet i stedet for udvalget. Det sker til næste byrådsmøde 26. marts. Folketidende følger selvfølgelig op på sagen.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu