Konstitueringspartierne Din Stemme, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Venstre og Det Konservative Folkeparti står med ansvaret for kommunens beredskab. Foto: Nicklas Linnemann
Tidligere chef advarer byrådet: I bærer ansvaret
Når en tidligere beredskabschef for en stund ryster sit otium af sig for at advare mod muligt lovbrud, vækker det naturligvis opsigt.
Fjernelsen af natberedskabet på øerne Femø, Fejø og Askø skaber bekymring blandt lokale, herunder tidligere beredskabschef Finn Antonisen, der mener, at beslutningen overskrider beredskabsloven.
Kommunen forsvarer beslutningen med økonomiske besparelser, mens øboere som Charlotte Ubbesen udfordrer kommunen i ankestyrelsen for at sikre en forsvarlig indsats i nødsituationer.
Lolland-Falsters Brandvæsen mener, beslutningen fører til et markant lavere serviceniveau. Men det er en nødvendighed for at få finanserne til at hænge sammen for kommunen, argumenterer udvalgsformand Henrik Jacobsen (C).
Finn Antonisen blev hyldet for 40 år i lokalsamfundets tro tjeneste i 2022. Arkivfoto: Jan Knudsen
I Folketidendes debatspalter folder tidligere beredskabschef Finn Antonisen sine bekymringer for fjernelsen af natberedskabet til øerne i Lolland Kommune ud.
- Det er min opfattelse, at beslutningerne har været truffet på et grundlag, der ikke tager hensyn til de risici der er på Femø, Fejø og Askø, skriver Finn Antonisen blandt andet.
Men den smøre er udvalgsformand Henrik Jacobsen (C) ikke enig i.
- Brandvæsnet skriver i notatet, der er hjemmel til at fastsætte en lavere serviceniveau på
øerne, siger Henrik Jacobsen, formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget.
Annonce
Han refererer til et notat fra Lolland-Falsters Brandvæsen, hvori der står:
"Der er hjemmel til at fastsætte et væsentligt lavere serviceniveau for Femø, Fejø og Askø end i resten af ansvarsområdet."
Men det er jo fordi, at det er jo ikke
brandvæsenet selv, der bestemmer, hvad der er hjemmel for. Det er politikerne.
Det vil sige, de kan aldrig sige, nej, det må vi ikke.
- Så længe vi holder os indenfor de paragraffer,
der nu måtte være i beredskabsloven, og fastsættelsen af et serviceniveau, så bliver vi nødt til at holde os til det, siger Henrik Jacobsen (C).
Ikke vores ansvar
Lolland Kommune har valgt at fjerne natberedskabstimerne fra færgepersonalets vagtplaner. Derfor lægger kommunen nu ansvaret over på de enkelte beredskaber – politiet, brandvæsnet og sundhedsvæsnet.
- Transport af beredskabet er et ansvar der ligger hos Lolland Falster Brandvæsen, ikke hos Lolland Kommune, skriver Lolland Kommune i forklaringen af, hvorfor natberedskabet fjernes fra kommunens skuldre.
Men det er Fejøbo Charlotte Ubbesen uenig i, derfor hiver hun kommunen i ankestyrelsen. Og tidligere beredskabschef Finn Antonisen er heller ikke enig i kommunens forståelse af Beredskabsloven.
- Det er min opfattelse at kommunalbestyrelsen, med deres beslutning om nedlæggelse af beredskabsfærgen, overskrider beredskabsloven, skriver han.
I loven står der, at det kommunale beredskab skal kunne yde en forsvarlig indsats. Og det sår Finn Antonisen tvivl om kommunen kan.
Udover, at den tidligere beredskabschef advarer mod, at serviceniveauet kan blive for lavt, melder Lolland-Falsters Brandvæsen selv om, at den nye plan med natberedskab vil resultere i et markant lavere serviceniveau til øerne.
Bekymrer det dig så overhovedet ikke?
- Alt skal selvfølgelig tages med i
betragtning, men jeg vil hellere høre, hvad den nye beredskabschef har at sige, siger Henrik Jacobsen (C).
Da Folketidende spurgte den nuværende beredskabschef, Morten Lykkeberg, om øboerne kan føle sig trygge, hvis der kommer en brand efter 1.april 2026, svarede han følgende.
- Vi gør
i hvert fald, hvad vi kan for at afhjælpe situationen, hvis det sker, sagde han dengang til Folketidende.
Heller ikke den kommentar ryster Henrik Jacobsen (C).
Henrik Jacobsen, Konservative, ser ingen problemer med den nye ordning. Privatfoto
- Så
længe der ikke er en stedlig station på øerne – det er der ikke i dag, og det vil
der heller ikke være i fremtiden – er der jo en risiko ved enhver hændelse. Uanset om det måtte være brand eller drukneulykke eller anden form for
ulykke. Og den skal jo afbødes
hurtigst muligt, og det er sket fire gange med natfærgeberedskabet
på 19 år, siger udvalgsformanden.
Henrik Jacobsen slår fast, at det ikke bliver gjort for at irriterer øboerne, men det er en nødvendighed for kommunen.
- Det er ligesom alle andre øvelser i den her
kommune, der er det et spørgsmål om, at vi bliver nødt til at se på, hvor vi
kan spare nogle penge indenfor lovgivningen, siger han.
Annonce
Administrationen anslår, at der bliver sparet omkring 400.000 kroner om året ved at fralægge sig ansvaret for natberedskabet. Over de seneste 19 år af kommunens levetid resulterer det i lige over syv og en halv millioner kroner.
Én helikopter, tak!
Sundhedsvæsnet har sine egne helikoptere. Politiet låner af forsvaret, og staten betaler. Men brandvæsnet er finansieret af de to kommuner, Lolland og Guldborgsund, og brandvæsnet skal i fremtiden også låne helikoptere af forsvaret med den nye plan.
Og hvad koster det at låne forsvarets
redningshelikopter?
- Har jeg
ingen ide om. Det er de enkelte instanser, der står i det kommunen, der står
for det, siger Henrik Jacobsen.
Men når I beslutter, at brandvæsenet skal låne dem, så ender regningen jo hos jer og Guldborgsund Kommune.
- Det forhandles i beredskabskommissionen. Det er
korrekt. De skal finde pengene i første omgang. Jeg har ikke jeg har ikke nogen
prisliste over timesatser der, siger udvalgsformanden.
Det lyder jo lidt til, at man sparer penge på
færgefragten, men lægger omkostninger over på kommissionen, som så deles mellem
jer og Guldborgsund.
- Det er
din udlægning.
Bliver det dyrere for Guldborgsund at være en
del af Lolland Falster brandvæsen?
Annonce
- Det kan jeg ikke svare dig på. Jeg har ikke set noget regnskab, siger Henrik Jacobsen.
Når I taler om at spare penge på beredskabet, som i følgende brandvæsnet giver væsentligt lavere serviceloft, gambler I så ikke med øboernes liv med den her beslutning?
- Prøv at hør. Alt kan ske i den her verden. Vi dækker os ind, så godt det nu overhovedet er muligt indenfor de rammer, vi har, siger Henrik Jacobsen.