Før coronakrisen angav flest danskere "manglende tid" som årsag til, at de ikke prioriterede deres sundhed så højt, som de egentlig gerne ville. Efter coronakrisen angiver flere, at de ikke ved, hvordan de kommer i gang. Samtidig er flere motionscentre, idrætsklubber og foreninger helt eller delvist lukkede, så det kan føles svært at opsøge viden. (Genrefoto)
Foto: Henning Bagger/Ritzau ScanpixHenning Bagger/Ritzau Scanpix
Flere danskere opgiver de sunde vaner og intentioner under coronakrisen. Læs her, hvor du oplagt kan sætte ind.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
De fleste ved, at det er vigtigt at prioritere motion, søvn og ordentlig kost.
Men mange har tabt pusten under coronakrisen. Det viser en ny rundspørge, PFA har foretaget blandt 4500 danskere.
- Her svarer folk, at de er lige så motiverede for at passe på deres sundhed, men at færre reelt får gjort noget ved det nu, siger Rikke Bay Haaber, der er sundhedschef i PFA.
Undersøgelsen viser, at cirka 90 procent af danskerne gerne vil styrke deres sundhed. Tallet er uændret efter pandemien.
Til gengæld får færre lagt handling bag ordene, viser tallene. Og flere nævner som barriere, at de ikke ved, hvordan de skal komme i gang.
Annonce
- Det er forståeligt, fordi vores krop behandler pandemien som en krise. Og når man bruger sit mentale beredskab på det, har man typisk mindre overskud til en masse andre ting, siger Rikke Bay Haaber.
Tag i stedet ét skridt ad gangen, råder Maja Holm, der er adfærdskonsulent i Bevæg dig for Livet, som er et samarbejde mellem DGI og DIF.
- Udfordringen er velkendt og har endda sit eget begreb - intentionskløft - fordi der kan være langt fra ord til handling. Så tag det i små bidder, siger hun.
Hvis man vælger 20 uoverskuelige mål, ender man ofte med at gøre ingenting.
Så drop ambitionen om, at du både skal være en hjemmearbejdende blæksprutte, lave grøntsagslasagne til familien og begynde at løbe tre gange om ugen.
- Hvis man i stedet vælger ét mindre og realistisk mål, får man nogle succesoplevelser, som giver lyst til at bygge mere på og fortsætte, siger Maja Holm.
Det kan være, at du vil gå 30 minutter om dagen, så du både får motion, sollys og frisk luft.
Læg herefter en plan for, hvordan det lykkes.
- Hav næste dags plan klar, inden du går i seng. Vil du gå en tur inden arbejde, eller har du et hul i frokostpausen? Det tankeeksperiment gør det lettere at komme fra tanke til handling næste dag, siger Maja Holm.
På den måde opstår et element af forpligtelse, fordi du har sagt det højt eller lavet en aftale.
Annonce
Det kan også være, at du skriver det ind i din kalender eller sætter telefonen til at give dig en påmindelse.
- I bund og grund kan de færreste mennesker lide at skuffe en aftale. Derfor er den slags forpligtelser positive, siger Maja Holm.
Endnu stærkere bliver aftalen, hvis den indgås med andre.
Så aftal med ægtefællen eller en ven, at I går til fyraften. Eller aftal med kollegerne, at kaffepausen foregår som walk and talk.
- Alle erfaringer peger på, at der er kortere fra ord til handling, når vi har en social forpligtelse, siger Maja Holm.
Planlæg også forud, når det gælder kosten.
De fleste har måske oplevet, at køleskabet lokker ekstra, når man arbejder hjemme.
Så sørg for at snitte de grøntsager - eller gøre den mad klar - du vil spise til frokost dagen efter, råder Rikke Bay Haaber.
- Det svære ved hjemmearbejde er, at man selv står for al strukturen. Der er ingen normer omkring snacks og spisetider, ingen kolleger, som spørger, om man vil med til frokost - og ingen salatbar forrest i kantinen, siger hun.
/ritzau fokus/
Før coronakrisen angav flest danskere "manglende tid" som årsag til, at de ikke prioriterede deres sundhed så højt, som de egentlig gerne ville. Efter coronakrisen angiver flere, at de ikke ved, hvordan de kommer i gang. Samtidig er flere motionscentre, idrætsklubber og foreninger helt eller delvist lukkede, så det kan føles svært at opsøge viden. (Genrefoto) Foto: John Randeris/Ritzau ScanpixJohn Randeris/Ritzau Scanpix
Før coronakrisen angav flest danskere "manglende tid" som årsag til, at de ikke prioriterede deres sundhed så højt, som de egentlig gerne ville. Efter coronakrisen angiver flere, at de ikke ved, hvordan de kommer i gang. Samtidig er flere motionscentre, idrætsklubber og foreninger helt eller delvist lukkede, så det kan føles svært at opsøge viden. (Genrefoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau ScanpixMads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Bogø Færgen og motorbåd i sammenstød
Vold i Storstrøm Fængsel: Indsat trampet i hovedet
Tine Hansen og Christina Figgé forsøger hver dag at gribe de mest udsatte
Bordelkontrol førte til anholdelse af 30-årig kvinde
Frede Rasmussen kommer til Nykøbing: Vil tale om livet som LGBT+-person
Mest læste artikler
Direktørpar dømt: Her er parret bag forsøg på millionsvindel
Nu er bjørnene kommet: - Jeg har gåsehud
Bogø Færgen og motorbåd i sammenstød
Lang kø til åbning af butik
Campingplads ved vandet til salg