Dit regnvand kan spare dig for 25.000 kroner

Et regnbed er ikke en havedam, men en skålformet lavning, hvor vandet ledes hen. Det er oplagt at lægge lavt på grunden, og man kan anlægge dræn, som leder vandet fra resten af haven derhen. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Regnhaver og dræn er en systematisk måde at nedsive regnvand på egen grund. Og det kan både gavne klimaet, kommunen og din pengepung.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det har stået ned i stænger hele vinteren, og derfor kæmper mange haveejere med at lede vandet væk.

Forrige sommer var derimod så tør, at mange måtte rulle vandslangen ud for at give planterne førstehjælp.

Derfor kan det betale sig at være strategisk med sit regnvand.

- Der er masser af argumenter for at anlægge en regnhave - både i forhold til klima, pengepung og lokalsamfund, siger Louise Møller, der er havefaglig rådgiver i Haveselskabet.

Samtidig er en regnhave skånsom overfor din egen grund og kloaksystem.

- Det er kommunens kloaksystem, som afleder det vand, du får i haven, siger Anne Bay, der er landskabsarkitekt med speciale i blandt andet regnhaver.

- Men hvis du anlægger en regnhave, så leder du vandet ned i jorden, hvor det langsomt siver ud i grundvandet udenom systemet, tilføjer hun.

Derfor kan der også være en økonomisk gulerod. Du betaler nemlig for at være tilkoblet den lokale regnvandskloakering. Og samtidig har flere kommuner været presset af regnvand.

- Så hvis du beholder alt regnvand på egen grund og får sat prop i hullet til den offentlige kloak, kan man i mange kommuner få 40 procent af sit tilslutningsbidrag retur - svarende til cirka 25.000 kroner, siger Louise Møller.

Dit regnvand og spildevand fra huset føres nemlig ikke nødvendigvis i samme kloaksystem.

Og du må gerne selv anlægge regnbed i din have, men du skal spørge om tilladelse først.

Hvis du vil kobles af kloakken, skal du dog have hjælp af en autoriseret kloakmester.

- Omvendt kan man få anlagt meget regnhave for 25.000 kroner. Så det er værd at undersøge sine muligheder, fordi flere kommuner i forvejen har indført nye handleplaner i forhold til regnvand, siger Louise Møller.

Kernen i en regnhave er typisk et regnbed.

Det er et bed formet som en skål, der kan rumme vand i regnfulde perioder.

Det vigtige er bare, at planterne i bedet både kan tåle vand og perioder med tørke.

- Regnbedet kan med fordel anlægges et sted, hvor der er fugtigt i forvejen. Det er typisk tegn på, at regnvandet naturligt løber derhen, siger Anne Bay.

Derudover er der krav til, hvor regnbedet må placeres. Hvis huset har kælder, skal du holde fem meters afstand til soklen. Og du skal også have minimum to meters afstand til naboskellet.

- Det afgørende er, at man ikke nedsiver regnvand et sted, hvor det bliver problematisk i forhold til bygninger, åer eller drikkevandsboringer, siger Louise Møller.

Det er også vigtigt, at regnbedet ikke er for lille. Så risikerer du nemlig at gøre mere skade end gavn.

- Regnbedets størrelse skal afspejle arealet, som vandet afledes fra og mængden af nedbør i lokalområdet. Det skal også tage højde for, at nedsivning går langsommere i leret end sandet jord, siger Louise Møller.

På klimatilpasning.dk har Teknologisk Institut udformet flere excel-ark, hvor du kan indtaste dine data og regne ud, hvor stort dit regnbed bør være.

/ritzau fokus/