Eksperterne spår: Det bliver sundhedstendenserne i 2019
Der skal kæles for tarmbakterierne i det nye år. Det kan man eksempelvis gøre med kefir (fermenteret drik), kraut (syltet hvidkål), kimchi (gærede grøntsager), kombucha (fermenteret te) og kvass (fermenteret drik baseret på brød). Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Fond og mikroorganismer kommer til at være buzzwords i det nye sundhedsår. Det forudser to fremtidseksperter.
Der er ikke udsigt til, at superfood og særlige kure holder pause i 2019.
Sundhedsbølgen banker stadig derudad, og her får du to eksperters bud på, hvilken form den kommer til at tage i det nye år.
1) Fond i shotform
Der har været en bølge af forskellige fødevarer, der er blevet slået op på deres særlige sundhedsegenskaber. Der var ingefærbølgen, som blev afløst af gurkemeje.
Og spørger man Louise Byg Kongsholm, som er direktør i Pej Gruppen - scandinavian trend institute, så skal vi del at vænne os til, at fond er noget, man indtager i sundhedens navn.
- Når man er færdig med ingefær og gurkemeje, så bliver det næste den ultimative maggieterning, hvor man i shotform drikker indkogt oksekødfond eller svinekødfond, fortæller hun.
På engelsk kaldes det "bone broth", og tanken bygger på, at man ved at lave en godt indkogt fond, kan få alle de vitaminer og mineraler, man har brug for, i ét dagligt shot.
Det hører under sundhedsbølgen "performance food", hvor det, man indtager, skal virke præstationsfremmende.
2) Sund fast food
En stor trend, som er kommet snigende over et stykke tid, er det, som blandt andet kaldes fast casual eller real food fast, fortæller Louise Byg Kongsholm.
- Selv om det skal gå hurtigt - altså fast food - behøver det ikke være ulødig mad, det må gerne være sundt, siger hun og fortsætter:
- Og så skal det være ultranemt at lave selv i en urban mikrolejlighed. Man taler om, at fremtidens lejlighed bliver uden køkken.
Herunder finder man mikrotendensen "bowl food", fortæller Louise Byg Kongsholm.
Det handler om maksimal effekt ved minimalt udstyr. Man har eksempelvis én gryde, én grydeske, én dybtallerken, én gaffel og én ske til at spise med.
3) Tarmbakterier
De seneste år er tarmene trådt ind i spotlightet, og der er kommet fokus på tarmenes betydning for alt fra immunforsvar til humør.
Så det er ikke så underligt, at tarmene også lander på den almene danskers sundhedsagenda.
I sundhedsverdenen betyder det, at vi fortsat vil se et stort fokus på probiotika. Det fortæller Hanne Harbo, som er strategic food planner og partner hos innovations- og kommunikationsbureauet Nørgaard Mikkelsen.
Probiotika gavner mikroorganismer i tarmen. Man kan få et skud probiotiske bakterier ved at spise eksempelvis fermenterede grøntsager som sauerkraut og kombucha eller syrnede mælkeprodukter.
Louise Byg Kongsholm forudser også, at tarmene kommer helt op på sundhedsdagsordenen.
Det kommer blandt andet til udtryk ved, at kimchismør bliver et mere udbredt alternativ til cream cheese, vurderer hun. Kimchi er gærede grøntsager.
/ritzau fokus/
Seneste artikler
Frisk vind og lave temperaturer venter i våd sommerweekend
Så var den gal igen: Over 200 kørte for stærkt på samme sted
Mæglere mærker boligboom på Lolland: - Der står op til 10 købere hver gang
- Jeg kunne godt være blevet lidt længere her i Allinge
Her er revyens første numre: - Den lokale badboy kommer hjem
Mest læste artikler
Politiet advarer bedragere: - Vi skal nok få fat i jer!
Til salg-skiltet er borte: Nu er der nyt om milliondyr villa
Her er den nye købmand: - Vi har store planer for Nykøbing
Lastbil ramte bro i Maribo
Lolland stikker af på boligmarkedet: Så meget er huspriserne steget