Gør brætspil til en succes - selv for den dårlige taber
Generelt er det sådan, at hvis man når at føle, at man kan vinde, men taber tæt ved målstregen, så er det langt værre, end hvis man tidligt opdager, at man nok ikke vinder. For så når de fleste psykologisk at indstille sig på ikke at vinde, forklarer Andreas Lieberoth, som forsker i medie- og socialpsykologi og laver adfærdseksperimenter med spil. (Arkivfoto) Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau ScanpixKristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
De fleste familier har en dårlig taber, men trods det kan brætspil sagtens blive en god oplevelse. Og som forælder kan du hjælpe med at udvide perspektivet.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
"Det er bare løgn! Det er ikke fair!".
Brætspillet bliver flippet, og terningerne flyver gennem luften. Familiens mindste har igen slået et dårligt slag og står til at tabe. Og nu er følelsen af uretfærdighed blevet for meget.
"Jeg vil aldrig spille med jer igen," lyder det, inden mindstemanden smækker døren bag sig.
Der er vist mindst én i enhver familie, vennegruppe eller selskab: den dårlige taber.
Men det skal altså ikke holde jer fra fornøjelserne. I kan nemlig sagtens få succes med brætspil alligevel, fortæller Andreas Lieberoth, som er adjunkt på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet.
Annonce
Han forsker i medie- og socialpsykologi og laver blandt andet adfærdseksperimenter med spil.
- Man kan sørge for at vælge et samarbejdsspil. Så i stedet for at spille mod hinanden, så spiller man mod spillet. Så bliver de mere gale på spillet, siger han.
Derudover kan man hjælpe til at gøre oplevelsen lidt bedre for dem, der har svært ved at håndtere nederlaget.
- Giv dem noget plads. Hvis man ved, at man har en dårlig taber ved bordet, skal man måske ikke jokke dem over tæerne og gøre følelsen værre. Så får man et "table flip", siger han med henvisning til scenen, hvor spilleplade og brikker bliver sendt på flyvetur.
Over for børn kan man som forælder hjælpe med at udvide perspektivet, så det også giver mening, at man nogle gange er nødt til at tabe.
Det fortæller Anette Prehn, som er sociolog og forfatter til en række bøger om hjernens spilleregler og betydningen for socialt samspil.
- Så kan man for eksempel sige: "Hvis du vandt hver eneste gang, hvor mange tror du så, ville have lyst til at spille med dig?". Eller "hvor er det godt for Jonathan, at det i dag er ham, der kan nyde at vinde".
- Det handler om at komme ud af sine egne sko. Se verden fra en anden vinkel end den, man selv repræsenterer, og det er en stor udfordring, fortæller Anette Prehn.
Hun råder også til aktivt at bruge regibemærkninger, som fungerer som en slags kommentarspor. Det kan hjælpe med at åbne barnets øjne.
Eksempelvis rummer en del spil et element af tilfældighed, som når man skal trække kort. Og her kan du hjælpe med at italesætte, at det går op og ned for alle.
Annonce
- Så kan man godt sige højt med et smil, hvis man selv har fået et dårligt kort: "Årh for søren, det var da lidt af en hånd, jeg fik der". Det er midlertidighedens sprog at kunne sige og signalere, at det er lidt svært i denne her fase, men at det kan vende om lidt.
- Børnenes reaktion har meget at gøre med, hvordan vi som forældre reagerer, hvis vi er bagud eller har dårlige kort, forklarer hun.
Ved at spille med dit barn kan du også klæde det på til de første spiloplevelser med vennerne.
- Der er nogle spil, der spilles ofte i Danmark, så lær børnene at spille dem i et trygt rum derhjemme, hvor de både prøver at vinde og tabe, siger Anette Prehn.
- Som forælder er det også vigtigt at have en vis udholdenhed for at eksponere børnene for nogle forskellige spil.
/ritzau fokus/
En børnehjerne er ikke magen til en voksenhjerne. Børnehjernen er udfordret i forhold til at sætte sig i andres sted, se det større perspektiv og følelsesregulering, siger sociolog Anette Prehn, der er forfatter til blandt andet "Hjernesmarte børn". (Arkivfoto) Foto: Linda Kastrup/Ritzau ScanpixLinda Kastrup/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
250 frivillige sendte de første af 10.000 løbere godt afsted
Næsgaard-elever løber med i stor stil: - Broløbet er once-in-a-lifetime
Karin har fulgt brobyggeriet fra første parket: Søndag rykker folkefesten ind i Orehoved
Kirsten Sydendal i jubel over ø-planer: - Det er første gang, jeg ser ø-færgerne nævnt
Fra storbylivet i Shenzhen til Sydfalster: Claudia og Kun har forelsket sig i Væggerløse
Mest læste artikler
Stopper efter 140 år: - Vi kan ikke betale købmanden med traditioner
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Kronprinsen til stor brofest
Nabo taber klagesag om kæmpe solcelleanlæg
Shelter brændt ned: Politiet efterforsker som brandstiftelse