Hjælp til boligkøb? Vælg en forsikret køberrådgiver

Flere boligrådgivere har samarbejder med banker og forsikringsselskaber, men det bør du som køber vide, siger to advokater. Spørg til provision og til rådgiverens faglige baggrund, og tag ikke nødvendigvis det billigste tilbud, lyder rådet. (Arkivfoto) Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Tjek din boligrådgivers faglige baggrund, og forhold dig altid kritisk til de produkter, rådgiveren tilbyder.

Offentliggjort Sidst opdateret

På jagt efter drømmeboligen?

Det er en stor, men kompliceret opgave at købe fast ejendom, og derfor allierer mange boligsøgende sig med en køberrådgiver.

Konceptet har i mange år været udbredt i lande som USA, og de seneste år er de private køberrådgivere også dukket op herhjemme.

De står på køberens side i et boligsalg og sørger for, at køber får de bedste vilkår og den rette pris på boligen.

Det kan dog være svært at gennemskue, om rådgiveren har de rette kvalifikationer, og hvis interesser vedkommende reelt varetager.

Cheføkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk anbefaler at ty til ejendomsmæglere eller boligadvokater i det omfang, det er muligt.

- Der er nemlig regler, beskyttelse og forsikringsordninger, lyder det.

Netop forsikringen er vigtig at have et øje på, mener også Jacob Bartholin Holm, advokat hos Ret & Råd København med speciale i blandt andet fast ejendom.

- Som advokat har man en lovpligtig ansvarsforsikring og garantiordninger, der betyder, at man er dækket.

- Laver jeg en fejl i rådgivningen, så har vi et system, som medfører, at kunden er dækket, hvis vedkommende oplever et tab. Kig efter, om rådgiveren er certificeret eller har en slags forsikring bag sig, råder han.

Når det kommer til klagemuligheder, så behandler Advokatnævnet klager over advokaters adfærd og salær.

Klagenævnet for Ejendomsformidling behandler klager fra forbrugere over ejendomsmæglere.

Skal du klage over en rådgiver, som ikke er underlagt et forbrugerklagenævn, må du gå til domstolene.

Rådgivere, som hverken er advokater eller ejendomsmæglere, er ikke nødvendigvis dårlige til opgaven, siger Barbara Westengaard-Hildinge, advokat ved Dansk Ejendomsmæglerforening (DE).

Men forbrugerne kan have svært ved at gennemskue deres evner og forsikringer. Derfor har DE udarbejdet et tryghedsmærke for køberrådgivning.

- I lovgivningen er der ikke særlig skrappe regler for køberrådgivning. Der er faktisk mulighed for, at alle og enhver kan kalde sig boligrådgiver og yde juridisk rådgivning i forbindelse med en bolighandel. Det er ikke særlig betryggende, siger hun og fortsætter:

- Derfor vil vi gerne vise, at ejendomsmæglere med DE's Tryghedsmærke har bedre forudsætninger for at kunne påtage sig denne opgave end så mange andre, som for eksempel ikke har den relevante uddannelse, eller som ikke har tegnet en ansvarsforsikring.

Nogle rådgivere har også samarbejder med banker og forsikringsselskaber.

Det behøver ikke at være et problem, siger Peter Boe Christensen, som er advokat og næstformand i Danske Boligadvokater. Men som køber skal du vide det.

- Det er ret enkelt: Spørg! Hvis vedkommende kommer med nogle produkter, for eksempel et forsikringstilbud, så handler det om at spørge, hvor meget vedkommende tjener på at sælge den forsikring, siger han og tilføjer:

- Det kan godt være, at produktet er godt, men hvis man er rådgiver og samtidig skal tjene penge på at sælge produkter, så skal man fortælle det. Ellers rådgiver man med falske fjer.

/ritzau fokus/