Sådan vælger du bæredygtig emballage i supermarkedet

I 2020 blev der indført pant på saft- og juiceflasker af plastik, og det har medvirket til at gøre plastikflasken til et godt valg. Hvis den vel at mærke bliver afleveret til genanvendelse, bemærker Anders Damgaard fra DTU Miljø. (Arkivfoto) Foto: Lisa Baertlein/Reuters

Eksperterne guider dig til at træffe grønne valg på din indkøbstur. Det er nemlig ikke altid ligetil.

Offentliggjort Sidst opdateret

Du træder ind i supermarkedet og skal have klaret de daglige indkøb. På listen er der for eksempel juice til i morgen tidlig og lidt frugt og grønt.

Og her støder du på en række forskellige indpakninger. Men skal du vælge plastik, pap eller glas - for miljøets skyld?

Eksperterne guider dig gennem tre valg.

1) Juice

Det første stop på ruten er kølemontren. Skal du have frisk juice til morgenbordet, kan du vælge mellem en papkarton, en plastflaske og en glasflaske.

Seniorforsker Anders Damgaard fra DTU Miljø var med til at undersøge miljøpåvirkningen for Miljøstyrelsen forud for, at der i år blev indført pant på saft- og juiceflasker.

- En plastflaske med pant, som afleveres til genanvendelse via pantsystemet, er den bedste løsning, siger Anders Damgaard.

Glasflasken kan også afleveres og genanvendes, men fordi den vejer så meget mere, så kommer det til at koste på transportkontoen.

Papkartonen kan være problematisk, da den lige nu ikke genanvendes. Den er belagt med plastik og nogle gange med aluminium, fortæller Anders Damgaard.

2) Frugt og grønt

Videre i frugt- og grøntafdelingen kan du vælge frugt eller grønt, der er pakket ind i plastik eller ligger frit.

Hvad du skal vælge, kommer an på dit forbrug, siger Lars Germann, som er centerchef for Plast og Emballage på Teknologisk Institut.

Madspild koster nemlig meget mere på miljøkontoen end et tyndt stykke plastik.

- Hvis man siger, at det koster 100 enheder at producere en fødevare fra vugge til grav, så udgør miljøbelastningen ved produktion omkring 70 procent. Så er omkring 25 procent logistik og processering. Og de sidste knap 5 procent er aftrykket fra emballagen, fortæller han.

Det betyder altså, at hvis du køber den ene peberfrugt, du skal bruge i dag, så er det et godt valg at spare plastikken. Men køber du tre peberfrugter, der skal kunne holde sig, kan indpakningen give mening.

- Hvis du skal smide en ud, fordi den ikke kunne holde sig, så har du ødelagt dit regnskab.

- Du har sparet de 5 procent af udledningen fra emballagen, men mistet de 95 procent ved produktion og transport af selve fødevaren, siger Lars Germann.

3) Pose

Når du har handlet færdig og er endt ved kassen, skal du vælge, hvilken slags pose varerne skal i.

- Det er vigtigt, hvilket materiale man vælger. Men det afhænger også af, hvad man gør med det, fastslår seniorforsker på DTU Anders Damgaard.

Det bedste valg er en genbrugelig pose af tekstil - forudsat at du også bruger den igen og igen.

- Hvis man køber en bomuldspose, skal man have den med hver gang, for det er miljømæssigt et dyrt materiale at producere. Du skal nok bruge den 70-150 gange, før den er tjent hjem på klimakontoen - men det er heller ikke urealistisk, siger han og fortsætter:

- Flere og flere supermarkeder har også nylonposer, og det er et godt alternativ. Den er let og fylder ikke ret meget, og derfor er der større sandsynlighed for, at man har den liggende i lommen.

Skal du vælge mellem en pose af plastik eller papir, så vil Anders Damgaard råde dig til at tage den mere holdbare af plastik.

- Papirsposen er ikke meget bedre end plastikposen. Der går faktisk meget lidt materiale til en plastikpose, siger han.

/ritzau fokus/

Glas er et godt materiale at genanvende. Men på grund af den tunge vægt får glasflaskerne baghjul af de lettere plastikflasker - hvis de genanvendes. Vægten koster nemlig på miljøkontoen i forhold til transport. (Arkivfoto) Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix