At være menneske

Af Hans Jørgen Wiberg

Tænk, at en så let og ligetil vindersag som Nordea-sagen kunne udvikle sig til en tumpet tabersag. En kommunal medarbejder med hjertet på rette sted påpeger en åbenlys urimelighed, hvor sagesløse mennesker er kommet i klemme i en pengeautomat, og sørme, om så ikke kommunaldirektøren finder det passende at forsvare den bank, som sort på hvidt har bevist, at den ringeagter de svage borgere. Kommunen underkender sin fantastiske medarbejder, og hjælper en tumpet bank.

Og hvad var det så, der gik galt? Ja kort sagt, det er ikke længere naturligt at forsvare de svageste. Det er efterhånden acceptabelt, at ringeagte de svageste og hytte sine venner. Denne tendens er kommet til udtryk i dette års handicapdebat.

Når Erik Fabrien, næstformand i kommunernes landsforening, omtaler de handicappede som en gøgeunge, (Økonomien i handicapområdet skubber normalområdet ud af reden) så er han langt forbi den anstændige tone) og har bevist sin uduelighed, og bør ikke beklæde en position, hvor der skal prioriteres mellem mennesker.

Kan man så slet ikke tale om at samfundet bruger mange penge på handicapområdet? Jo naturligvis, og jeg håber man kan finde billigere løsninger på nogle områder, (for eksempel spare nogle djøf’fere i storkommunerne) men det skal være uden at knægte folks rettigheder og uden at hænge navngivne borgere ud i avisen med et “denne handicappede koster det samme som en folkeskole”, det er umenneskeligt.

Det er påvist at udgifterne til handicapområdet stiger, men det er altså ikke de handicappedes skyld, de får ikke mere i lommen, men der kommer flere til. Lægerne reder flere, og vi lever lykkeligvis længere, - også handicappede.

Når Dansk Blindesamfund går i rette med den grimme tone, bliver vi ofte mødt med et “jamen det er jo ikke jer, der er de dyre handicappede” det viser jo bare, hvor vigtigt det er at handicappede står sammen, for hvem er det som bliver hængt ud næste gang? Hvis jeg hører udsagnet “jøderne og de jyske bagere skal udrydes”, vil jeg umiddelbart tænke “hvad har de jyske bagere nu gjort”. Min pointe er, at vi har hørt om jødeudryddelse så mange gange, at det er de jyske bagere der bemærkes, selvom begge udsagn er nøjagtig lige vanvittige. Det betyder altså noget, hvad der bliver sagt, og især gentaget. Hvis det bliver almindeligt accepteret at hænge handicappede ud, glider det langsomt ind i bevidstheden. Derfor er det så vigtigt at vi holder en sober tone, samt ikke mindst, aktivt tager afstand, når det kræves. Husk dette når du stemmer.

Det er svært at være menneske, men prøv alligevel.