Demokrati i Mellemøsten

Først var det Tunesien og nu er turen kommet til Egypten. Et af danskernes foretrukne rejsemål i den kolde danske vinter, men lige nu lukket land for turister. Store dele af den egyptiske befolkning er trætte af fattigdom, arbejdsløshed, korruption og mangel på demokrati. Aften efter aften har vi i nyhedsudsendelserne på tv kunne se kæmpedemonstrationer i Kairo og andre større egyptiske byer, og presset på den egyptiske præsident Hosni Mubarak er vokset til langt over pyramidehøjde.

Folket kræver Mubaraks afgang og det gør resten af den vestlige verden også. Indtil videre har den egyptiske præsident tøvet, men denne fredag bliver afgørende for den egyptiske opstand. Går præsidenten frivilligt eller bliver han tvunget til det? Ender landet i kaos og anarki?

De første rapporter om kaos, anarki og blodig og tilfældig vold begyndte torsdag at strømme ud af landet. Danske pressefolk kunne berette om voldelige overfald på den internationale presse, og en svensk journalist blev overfaldet og stukket ned med kniv af de lovløse bander, der har overtaget kontrollen med dele af de egyptiske byer.

Hvis Hosni Mubarak fortsat kan tænke klart, er det klogeste han kunne gøre, at indse at hans 30 år på posten som statsoverhoved er ovre, og at han gør både sig selv, sit land og sit folk en tjeneste ved at pakke kamelen og forsvinde.

Egypterne kæmper for forandring. De vil have demokrati, som vi kender det. De vil have vækst og de vil ikke mindst have et arbejde, så de kan forsøge sig selv og familien. Lige nu står egypterne med en gylden chance for at skabe en forandring i ikke bare Egypten, men i resten af Mellemøsten, der vil sætte en bølge af positive forandringer i gang. Men desværre tyder noget på, at det lige så vel kan ende i langvarig uro i Egypten.

Vi kan nemt risikere, at de forkerte kræfter kommer til og overtager diktaturet. Især islamisterne kan i denne kaotiske situation tro, at de skal erstatte Mubarak og lave et regime som i Iran. Det vil være en tragedie for egypterne og intet mindre end en katastrofe for alle andre.

Fredagen er kaldt “store afgangsdag”, og alle holder vejret. Ender det i et blodbad eller som en fredelig revolution, der kan skabe demokrati i Egypten? Den arabiske verden har brug for demokratier, således at denne region endelig kan slippe ud af håbløshedens og fattigdommens hængedynd.