Efterløn til debat

Efterlønnen har i mange år været en god ordning for dem, der efter et langt og slidsomt arbejdsliv var nedslidte og ikke længere i stand til at yde en fuldtids arbejdsindsats.

Det er en ordning, der i sin oprindelige tanke var rigtig, men som desværre over tiden og frem til i dag har udviklet sig til en bombe under vores velfærdssamfund.

Alt for mange raske og arbejdsduelige mennesker bruger ordningen til at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet på det offentliges regning, og det har fået de samlede udgifter til at eksplodere.

Selv om vi betaler efterlønsbidrag for at være med i ordningen, er det kun en brøkdel af udgifterne, der finansieres af efterlønsmodtagerne selv. En række økonomer betegner udgifterne til efterløn som en direkte trussel mod velfærdssamfundet - dels på grund af den voldsomme økonomiske belastning og dels på grund af mangel på arbejdskraft.

Langt de fleste efterlønnere har det nemlig godt. Da Statens Institut for Folkesundhed (SIF) sidst spurgte efterlønnerne om deres helbred, svarede tre ud af fire, at de havde et godt helbred. Der er altså en stor gruppe, der udelukkende har valgt efterlønnen som en offentligt finansieret måde, at forlade arbejdsmarkedet på før tid.

Det er for flot i dag at lade 60-årige vælge selv at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet for offentlige midler.

Vi er nødt til at sætte efterlønnen til debat og revision og ændre ordningen fra at være en generel ordning, der gælder alle til en specifik ordning rettet mod sit oprindelige formål - at hjælpe nedslidte borgere, der ikke længere kan passe et arbejde.

Alt taler for at sætte efterlønnen til debat, men der er en stor uvilje til dette blandt de fleste partier. Alle ved godt, at det vil koste stemmer at ændre yderligere i efterlønsordningen.

Efterhånden er gruppen af borgere på efterløn så stor, at de i sig selv udgør en politisk magtfaktor, der kan sikre, at der ikke bliver ændret nævneværdigt i ordningen.
Men vi er nødt til at tage fat om det voksende problem, og ændre på ordningen. 

Alle, der ud fra en række objektive kriterier er i stand til at blive på arbejdsmarkedet, skal blive frem til de enten er 65 eller mere. Vel at mærke hvis de vil have en offentligt finansieret pension. Hvis man vil forlade arbejdsmarkedet tidligere, selv om man er rask og rørig, må man selv betale.

Den nuværende aftale om efterløn, hvor der sker en række forsigtige reguleringer af ordningen, er ikke tilstrækkelig. Efterlønnen må sættes til debat. 
Vi har ikke råd til andet.