Farvel til Gedserbanen

Offentliggjort Sidst opdateret

I morgen er det endegyldigt slut. Det sidste tog til Gedser afgår fra Nykøbing F. klokken 10.10, og begiver sig ud på den sidste køretur nogensinde på jernbanen mellem Nykøbing og Gedser. 123 års jernbanedrift er slut, og vi siger farvel til et markant kapitel i dansk jernbanehistorie og i Falsters historie.

Og hvilket farvel. Den hensygnende jernbanestrækning med én daglig togafgang fik verdensberømmelse tirsdag i denne uge, da det daglige tog blev påkørt af en bil ved en jernbaneoveskæring. Nyheden tog de store overskrifter i alle danske nyhedsmedier, og vi blev for sidste gang mindet om, at der eksisterede en jernbane til Gedser.

Nu er det slut, og det begrædes af en del mennesker, mens mange andre ser det som en naturlig konsekvens af den udvikling, der har præget trafikken på jernbanen i mange år.

Samlet set må vi konkludere, at det er den rigtige beslutning at nedlægge strækningen. Trafikmæssigt har den i mange år ikke været den store succes. I dagens avis siger en tidligere DSB-chef ligefrem, at Gedserbanen aldrig har haft nogen berettigelse som lokaljernbane. Dertil var den anlagt for langt fra byerne på Sydfalster.

Selvom savnet af Gedserbanen bliver til at overse er det alligevel trist, at et stykke danmarkshistorie forsvinder. Det er en jernbane, der har været med til at skrive historie flere gange. De fleste danskere kender stationen i Gedser uden at vide det. Nationalklenodiet - tv-serien Matador - brugte Gedser Station som kulisse for Korsbæk Station. Masser af scener i den vidunderlige tv-serie udspillede sig på Gedser Station, og de fleste danskere ville nikke genkendende til stationen, hvis de oplevede den i dag.

Porten til Tyskland - i mange år Østtyskland bag jerntæppet - gav også jernbanen en opblomstring. Især da jerntæppet blev sænket og østtyskerne strømmede til Danmark via Gedser. I et par måneder var der liv og brug for Gedserbanen, men det ebbede hurtigt ud.

Dødsstødet kom i 1995, da DSB nedlagde ruten til Berlin. Siden da var det udelukkende på grund af et politisk pres og af nostalgiske grunde, at jernbanen blev opretholdt. De fleste lokale brugte i stedet bussen, og turen til Tyskland med tog skete enten via Rødby-Puttgarten eller Storebæltstunnelen.

Vi tuder i fløjten og siger tak for turen. Toget har kørt sin sidste tur - og nu begynder diskussionen: Hvad skal der ske med skinnerne?