Hvor går grænsen?

Hvor langt går retten til at få offentlig betalt hjælp til at få børn? Eller rettere sagt, hvor langt går retten til at få børn på det offentliges regning?

Det spørgsmål er igen blevet aktuelt efter at det er kommet frem, at læger på Odense Universitetshospital har hjulpet et par med alvorlige psykiske lidelser til at blive forældre ved hjælp af fertilitetsbehandling.

Fem uger efter fødslen besluttede parrets hjemkommune at tvangsfjerne barnet og anbringe det i familiepleje, fordi forældrene var ude af stand til at passe det.

Forældrene er begge så syge, at de er ude af stand til at passe deres barn og være forældre. Det har fået borgmesteren i Nordfyns kommune Morten Andersen til at reagere meget skarpt over sagen. - Beslutningen etisk og moralsk forkert. Det er dybt ulykkeligt for parret, som aldrig skulle have været bragt i den her situation, siger Morten Andersen.

Også sundhedsminister Bertel Haarder er kras i kritikken af lægernes beslutning om at hjælpe det psykisk syge par med at blive forældre og kalder det uacceptabelt og en stor fejl af lægerne.

Der kommer tidspunkter i tilværelsen hvor man må spørge sig selv, om alle har lige ret til alt. Vi har set en stribe eksempler, hvor børn bliver sat i verden af forældre, der efterfølgende ikke er i stand til at tage sig forsvarligt af barnet. Enten på grund af misbrugsproblemer, handicap eller sygdom.

Som udgangspunkt har alle ret til at sætte børn i verden, og vi blander os sjældent som samfund. I hvert fald ikke når barnet undfanges uden kunstig hjælp. Men når det offentlige sundhedssystem bliver inddraget og offentlige midler bliver brugt for hjælpe til at blive gravide, bliver vi nødt til at have en debat om, hvor udstrakt hjælp, der skal gives.

Har alle ret til at få børn? Har alle ret til at få offentlig betalt hjælp til at blive gravide? Det er to meget svære spørgsmål, som det er meget omtåleligt at svare på. For hvor går grænsen for, hvornår det er i orden at få børn, og hvem skal bestemme hvilke kriterier, der skal ligge til grund for denne udvælgelse?

Men sagen fra Fyn viser, at den diskussion trænger sig alvorligt på. Fordi selvom vi tilsyneladende har en lovgivning, der skulle umuliggøre at uegnede forældre får børn, er der fortsat så meget rum for fortolkning og tvivl, at det går galt. Grueligt galt.