Jura eller følelser?

Der findes et tv-program, der hedder ”Sager, der nager”. Den meget omtalte brandsag fra Midtpunktet i Nykøbing, hvor et ægtepar har været tiltalt og idømt fem års fængsel for brandstiftelse i byretten, endte i går med en frifindelse.

Vel at mærke en for mange overraskende frifindelse, da det slet ikke har ligget i bevisførelse og fremstillingen af sagen, at det kunne gå den vej.

Dommere og nævninge var heller ikke enige om skyldsspørgsmålet, og derfor er sagen nu endt som en af de sager, der for tid og evighed vil nage alle i Nykøbing. Hvis ikke ægteparret var skyldigt, hvem er så? Hvad var årsagen til branden og vil det nogensinde blive opklaret endegyldigt, hvad der skete? Næppe.

Mange vil undre sig og tænke, at de blev frikendt på grund af jura og ikke retfærdighed. 
Et flertal af dommerne og nævninge mente nemlig, at det tiltalte ægtepar var skyldigt i brandstiftelse - mens et mindretal på fem nævninge mente parret skulle frifindes.

Dermed kan parret ikke ifølge loven kendes skyldigt, og mindretallets afgørelse giver frifindelse og omstødelse af byrettens dom på fem års fængsel for brandstiftelse. Der skal være mindst seks nævninge, der stemmer for en domfældelse.

Dommen vil blive diskuteret i lang tid, fordi det kan være svært at forstå juraens kringlede veje og afveje. Hvordan kan man undgå at blive dømt, når alle tre dommere mener, man er skyldig, og fire nævninge mener det samme.

Men dommen står ved magt og skal respekteres. Landsretten har bedømt sagen og beviserne og har afsagt en kendelse, der frifinder parret. Sådan er det, og vi er som retssamfund nødt til at respektere domstolenes uafhængighed og troværdighed.

Sagen viser med stor tydelighed både styrken og svagheden ved det danske retssystem.

Det er et afgørende princip, at man kan få prøvet sin sag ved en anden instans, og at tvivlen skal komme den anklagede til gode. Det gjorde den torsdag i Nykøbing, hvor det var lykkedes for parrets to forsvarere at skabe en tvivl hos i al fald fem af nævningene, der kom parret til gode.

Men sagen viser også svagheden, når jura møder virkelighedens følelser. Nævninge er almindelige mennesker, der lader sig følelsesmæssigt påvirke og det kan skabe afgørelser, der for tid og evighed vil nage, fordi juridisk tænkning blev erstattet af følelser.