Kø ved håndvasken

Efterdønningerne af den tragiske sag fra Brønderslev kommune, hvor et forældrepar er blevet fængslet anklaget for vold mod et familiens ni sammenbragte børn, har slet ikke lagt sig endnu.

Tværtimod er det nærmest en storm, der har rejst sig ovenpå den sag, som med stor kraft har rettet søgelyset mod kommunernes indsats mod de socialt belastede “nomade-familier”.

Og med god grund. Sagen viser, at vi har et system med mange indbyggede svagheder. Familien med de ni børn har boet på Lolland i en længere periode og i Skanderborg samt senest Brønderslev kommune.

Alle kommuner melder hus fordi og siger, de har gjort hvad de skulle og kunne for at hjælpe familiens mange børn. Alle vasker hænder, når et eventuelt ansvar for handlinger eller mangel på samme skal tages.

Det kan godt være, at alle involverede kommuner har gjort, hvad de skulle og kunne, men det virker bare underligt at en familie kan være kendt af det sociale system i 15 år uden at der skrides mere effektivt ind. 

Den nye socialminister Benedikte Kiær er gået ind i sagen og kræver nu, at den Sociale Ankestyrelse kulegraver sagen for at få et fuldstændigt klart billede af, hvad der er foregået i alle årene. En kulegravning af sagen er helt på sin plads, så vi ikke skal sidde tilbage med en nagende fornemmelse af svigt i det sociale system.

Et eller andet må være gået galt undervejs, og inden køen ved håndvasken bliver for lang, må sagen føre til selvransagelse hos alle de sociale medarbejdere og chefer, der har haft kendskab til sagen.

Medierne har i de seneste dage været fyldt med detaljer om den børnerige familie, der i årevis har levet på kanten af det, vi opfatter som det normale samfund. Vi har også fået beretninger fra naboer, politi og skole om, at de gentagne gange har henvendt sig til de respektive kommuner og advaret om, at børnene levede under meget dårlige forhold.

Men på trods af de mange advarsler er der tilsyneladende ikke sket noget markant fra de involverede kommuners side. Hvis bare halvdelen af de oplysninger, der er kommet frem om forholdene, er sande, er det en utrolig sag, som bør mane til eftertanke hos alle. 

Derfor er det godt, at alle sten nu bliver vendt i sagen, og vi håber, at kommunernes socialforvaltninger og politisk ansvarlige vil tage ved lære af sagen. Fordi det kan godt være, at alle har gjort det så godt, de kunne, men det er tydeligvis ikke godt nok.