Medier til grin

De onde ler og de gode græder.

Et velkendt dansk begreb – en lækage – har fået en ny betydning og tilføjet nye dimensioner til begivenheder, som knytter sig til ordet. Vi taler naturligvis om den såkaldte lækage-sag, hvor en unavngive kilde ulovligt har informeret pressen om en hemmelig militær aktion.
At genfortælle begivenhedsforløbet er at gå for vidt, og det fortaber sig i virkeligheden også i tågerne hvad der egentli0gt skete.

Sagen handler nu om de to store nationale tv-stationens håndtering af sagen efterfølgende. Især har Danmarks Radio gjort sig umådeligt uheldigt bemærket.

Men inden DR totalt bliver klædt af for den hykleriske håndtering af sagen, skal vi lige have med, at de ikke befinder sig alene derude på planken, hvor det er svært at se, hvordan man kommer tørskoet i land.
Derude sidder også TV 2 for deres problematiske omgang med en kildebeskyttelse, der nok gav en god historie i 2007, men som også har betydet, at et potentielt lovbrud er blevet holdt skjult for offentligheden af en nyhedsorganisation, som burde medvirke til at afsløre den slags.

TV2 Nyhederne har et troværdigheds problem, som de må i gang med at håndtere. Skarpt forfulgt og nu også overhalet er DR kommet stærkt igen i sagen, og DR tager prisen i disse dage, hvor man med nærmest forudsigelig præcision har formået at vende hvert nyt forsøg på at komme nærmere sandheden til et journalistisk selvmål.

Først var der farcen om et indslag, der blev annonceret med brask og bram, og som skulle afsløre, hvem der ikke var på den berømmede lydfil, men som i sidste øjeblik blev pillet ud af TV Avisen, for næste dag at udkomme med anonyme kilder. 

Så viste det sig, at det var en DR-medarbejder, der havde lavet lydoptagelsen og dermed fungerede som agent for dokumentaristen Christoffer Guldbrandsen, der er manden bag de alvorlige anklager mod forsvarsministerens pressechef Jacob Winther.

I mellemtiden så endnu et journalistisk makværk dagens lys, da et tre måneder gammelt og i øvrigt meget amatøragtigt og manipulerende interview med forsvarsministerens pressechef Jacob Winther blev fremlagt. Farcen vil ingen ende tage, og til slut er det lykkedes generaldirektør Kenneth Plummer at deltage i festlighederne ved at nægte sin nyhedsdirektør at lytte til den tilbageerobrede lydfil og i stedet gøre bestyrelsesformand Michael Christiansen til part i den journalistiske tvist ved at lade ham være med på en lytter. 

Et gedigent selvmål, da bestyrelsesformanden nu risikerer at skulle vidne og fortælle indholdet af den berygtede lydfil. Michael Christiansen er som bestyrelsesformand ikke underlagt de samme regler om kildebeskyttelse som en journalistisk chef og er forpligtet til at afsløre indholdet af filen.

Torskedumt.