Nej til overstatslig retspolitik

Retsforbeholdet handler ikke blot om internationalt samarbejde om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Det handler om, hvem der bestemmer over vores retspolitik.

Midt i den aktuelle debat om Europol, så er det på tide at minde om, hvad folkeafstemningen om retsforbeholdet sidste år rent faktisk drejede sig om.

Det grundlæggende spørgsmål var, om vi ønskede at overdrage en stor del af retspolitikken til EU, og om vi som borgere ville give Folketinget ret til at overdrage mere og mere af retspolitikken til EU uden mulighed for at tage magten tilbage igen senere.

Dette var det helt centrale tema i diskussionen. Spørgsmålet var ikke, om vi ønskede et samarbejde om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.

Trods ja-sidens forsøg på at tage Europol som gidsel i diskussionen, så kunne de danske vælgere godt gennemskue, hvad afskaffelsen af retsforbeholdet indebar. Og de betakkede sig.

Ja-siden forsøger i disse dage at lave en omgang politisk spin om nej-sidens løftebrud i forhold til Europol. Men historien har ganske enkelt ikke hold i virkeligheden. Folkebevægelsen mod EU anbefalede et nej til at give EU overstatslig magt over retspolitikken. Samtidig lovede vi, at Danmark enten kunne lave en samarbejdsaftale med Europol eller afholde en folkeafstemning alene om Europol og Schengen, men uden at overgive resten af retspolitikken til EU.

Det løfte står vi ved. Folkebevægelsen mod EU foretrækker klart en samarbejdsaftale, fordi vi tror på det mellemstatslige samarbejde. Men vi vil aldrig afvise at spørge befolkningen ved en folkeafstemning.

Der er altså ingen løftebrud fra Folkebevægelsen mod EU’s side, og ingen skjulte dagsordner. Vi har været fuldstændigt åbne om vores holdninger siden folkeafstemningen i 2015.

Rina Ronja Kari,
Medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU
Tordenskjoldsgade 21, st.th.,
1055 København K.