Nødvendig plan, men ...

Det var de helt store ord, der blev taget i brug i går da VK-regeringen og Dansk Folkeparti efter overarbejde i pinsedagene kunne præsentere deres såkaldte genopretningsplan for den danske økonomi. Ord som historisk og fantastisk gik igen og igen, og smilene var brede, men trætte hos de Opgaven var at spare 24 milliarder kroner i de offentlige budgetter i løbet af de næste tre år, og den opgave er nu løst. Prisen har været høj: Skattestoppet er brudt og en række grundlæggende løfter fra statsministeren er brudt. Især ændringen af dagpengeperioden bryder med VK-regeringens hidtidige kontrakt med vælgerne: At ingen store politiske forandringer må komme som en tyv om natten.

Det gjorde dagpengereformen. En reform både regeringen og især Dansk Folkeparti indtil mandag aften pure havde afvist. Selvom reformen i sin helhed er velkommen, er det tankevækkende og bekymrende, at et parti som Dansk Folkeparti bruger en omfattende reform som en politisk handelsvare i en sen nattetime, for at beskytte sine kernevælgere – pensionister og andre på offentlig forsørgelse.
 
Måske skyldes kovendingen hos Dansk Folkeparti og regeringen, at man hellere vil lægge sig ud med en gruppe arbejdsløse end med en million pensionister og kernevælgere.
Men andre dele af planen vender den forkerte vej. Igen og igen får vi at vide, at manglen på arbejdskraft bliver vores allerstørste udfordring i fremtiden. Vi har en ueksploderet demografisk bombe af anselig størrelse i den stadigt større gruppe af mennesker (pensionister, efterlønnere og førtidspensionister), der er uden for arbejdsmarkedet. De skal finansieres af en stadigt mindre gruppe af erhvervsaktive mennesker.
 
Derfor er det ærgerligt, at VK-regeringen igen lod Dansk Folkeparti bestemme store dele af indholdet i den politiske aftale. Især er indgrebet mod børnechecken helt skævt, fordi det modarbejder ønsket om at børnetallet stiger. DFs plan var at ramme børnerige familier med anden etnisk herkomst end dansk. De bliver skam ramt, men det gør en stor gruppe af pæredanske familier også. Signalet og handlingen er forkert.
De unge familier og børnene, som vi skal bygge vores vækst og velstand på i fremtiden, skal holde for med store besparelser. Det vender den forkerte vej og hæmmer den udvikling vi har brug for: At familier med børn oplever, at samfundet værdsætter, at de sætter børn i verden.

Offentliggjort Sidst opdateret