Politik er ideologi

Enhver reel politikers drøm er at gøre verdenen endnu bedre. Politik handler derfor dybest set om at se nogle problemer – og prøve at få dem løst. Mange gange ligger der nogle ideologiske overvejelser bag de svar, der måtte komme, andre gange almindelig pragmatik.

Offentliggjort Sidst opdateret

Igennem historien er politiske beslutninger dog truffet ud fra et ideologisk ståsted. Ofte er den store ideologiske forskel, hvor meget staten skal have indflydelse på det enkelte individ. Venstres grundholdning er, at mennesket trives bedst i frihed under ansvar. Frihed betyder fravær af tvang - men også, at mennesket er frit til at tage ansvar for sit eget liv og medansvar for andre mennesker og fællesskabet.

Et banalt eksempel er det frie skolevalg. Venstre stemte som det eneste parti for, at forældre selvfølgelig selv må bestemme, hvor deres barn skal gå i folkeskolen i kommunen. Vel og mærke, når der er plads. Øvrige partier, mente og mener, at ”systemet” har retten over forældrenes ret. Et andet eksempel er, at SF i deres valgoplæg melder ud, at en lærer max skal undervise 18,75 timer om ugen. I venstre vil vi hellere give flere ressourcer til den enkelte skole, og så have tilliden til, at skolen ud fra de resurser, der er, selv laver den gode skole. Faktisk ser vi gerne, at ledelse, elever og forældre får mulighed for at vælge mellem flere forskellige faglige profiler inden for kommunens folkeskoler.

Kort og godt, ønsker vi i Venstre, en kommune med størst mulighed frihed for den enkelte borger til at stræbe efter det gode liv. Man er som vælger derfor ikke i tvivl om det ideologiske ståsted de næste 4 år.

I Venstre er vi lokalt forankret og kender dermed kommunen fuldt ud som alle andre lokalliste-partier, men vi ser det som en styrke, at vi har en direkte adgang til det landspolitiske, og vi ser det som en styrke, at vælgerne ikke kan være i tvivl om det ideologiske ståsted på de udfordringer, der måtte komme.