Debat
Øfærgerne skaber stadig debat. Arkivfoto: Anders Knudsen
"Vil den nyvalgte borgmester fortsætte et projekt, som vælgerne stemte imod?"
Debatindlæg
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Ønsker du at deltage i debatten, kan du skrive til os på nyhedsdesk@folketidende.dk.
Der findes én grundregel i seriøs klimapolitik, som enhver ansvarlig beslutningstager burde kende: Man må aldrig gennemføre klimatiltag, hvor CO₂-skyggeprisen ligger langt over de cirka 750 kroner pr. ton, der politisk anvendes som pejlemærke - og som nogenlunde afspejler, hvad et ton CO₂ reelt koster verden. Ignoreres dette princip, ender man i fatamorgana-løsninger, hvor de grønne gevinster er minimale, mens borgerne hænger tilbage med en astronomisk regning.
Præcis sådan er situationen i Lolland Kommune.
Den kommunale færgestrategi - med planerne om hele to el-færger til Femø og Fejø - bliver markedsført som klimaklog udvikling. I virkeligheden er den et skoleeksempel på politisk letsindighed og en dyb afgrund mellem investering og klimaeffekt.
Man behøver ikke kigge længere væk end til Læsø for at se, hvad der venter: Her er ekstraregningen alene for at elektrificere færgedriften beregnet til cirka 320 millioner kroner. Og det er for én færge.
Lolland planlægger to.
Modreaktionen ses nu efter det nylige kommunalvalg, der har talt sit tydelige sprog.
Karsten Lund Rasmussen
Fakta:
Lolland Kommune anslår en pris på omkring 180 millioner
kroner til indkøb af elfærge og infrastrukturændringer til klargøring af havn,
lademuligheder og tilpasninger.
Færgestrategien lægger op til indkøb af én elfærge på
kortere sigt, mens målet er at have to elfærger til at servicere de tre øer.
Til januar er alle borgmestre i ø-kommuner inviteret til et
møde på Samsø omkring, hvordan staten kan understøtte den grønne
omstilling af den danske færgefart.
Kilde: Færgestrategien
Har kommunen overhovedet foretaget et regnestykke? Regner man med, at borgerne enten ikke aner noget eller ikke spørger?
El-drevne færger har udover den reelle pris for selve færgen to store ekstraomkostninger:
Læg dertil vedligehold, energiinfrastruktur og nødvendige opgraderinger, og vi er hurtigt i en tocifret millionklasse - per færge.
CO₂-besparelsen på de små ø-overfarter er til gengæld minimal. Resultatet er en CO₂-pris, der eksploderer. Læsø-færgens meromkostning svarer til 3.700 kroner pr. ton CO₂ - fem gange over den politiske smertegrænse. Hvis Lolland fortsætter sigter det mod danmarkshistoriens mest gigantiske ressourcespild forklædt som grøn omstilling.
Penge, der kunne have skabt mere værdi, bedre kernevelfærd, stærkere servicetilbud, reel udvikling for både småøerne og hele kommunen.
Men økonomien er kun halvdelen af problemet. Den anden del er mindst lige så alvorlig: El-færgerne kan ikke sejle i blæsevejr.
Det har "MF Grotte" mellem Esbjerg og Fanø allerede bevist. Den første fuldelektriske kommercielle færge i Danmark - og den må gang på gang opgive at sejle, når vinden tager fat.
At Lolland, som er blandt landets mest vindeksponerede kommuner, alligevel vælger samme teknologi, er ubegribeligt.
Årsagerne er veldokumenterede:
- Elmotorer har langt mindre rå kraft til at manøvrere mod vind og strøm.
- De elektriske færger bygges ultralette for at spare energi - og tåler dårligt blæst.
- Tomme afgange gør dem endnu mere ustabile.
- Havnemanøvrer bliver risikable og fører til flere påsejlinger.
- Søfartsstyrelsens sikkerhedsregler vil udløse hyppige og flere aflysninger.
- Manglende redundans gør strømsvigt decideret farligt.
- Og dertil kommer den øgede risiko for batteribrande med op til 7 meters stikflammer eller mere som ses for el-biler.
Resultatet? En dyrere, farligere og langt mindre stabil færgedrift - for øer, hvor færgen ikke bare er transport, men en livline.
Færgedriften burde forbedres. Men i stedet forfølger kommunen en teknologi, der hverken er moden, robust eller økonomisk ansvarlig. Det ligner glansbillede-politik uden kontakt med den virkelige verden. Modreaktionen ses nu efter det nylige kommunalvalg, der har talt sit tydelige sprog.
Når man gennemgår valgresultatet, står én ting klart: utilfredsheden med den kurs, kommunen har lagt - på færgeområdet såvel som på solcelle- og vindmølleområdet - var afgørende. Derfor er det både rimeligt og nødvendigt at spørge:
Vil den nye borgmester og den nyvalgte kommunalbestyrelse fortsætte et projekt, som vælgerne netop har stemt imod?
Bliver færgestrategien skrottet, ligesom prestigeprojekterne med solceller og vindmøller?
Og vigtigst: Hvornår får borgerne at vide, hvilken retning kommunen nu vælger?
Ventetiden er allerede alt for lang.
Lolland har brug for færger, der sejler i alt slags vejr - ikke kommunal ønsketænkning, der gør øerne mere sårbare.
Hvorfor er der ingen samfundsøkonomisk analyse?
Hvorfor sammenlignes CO₂-prisen ikke med andre, langt mere effektive klimatiltag?
Hvis man absolut vil bruge astronomiske beløb, kunne man næsten fristes til at foreslå at sejle den gamle Storstrømsbro til Fejø. Det ville i det mindste være en løsning med solidt stålværk, der kan tåle vind.
Grøn omstilling er nødvendig. Men den skal være klog. Og ansvarlig. Ikke et astronomisk dyrt prestigeprojekt, hvor borgerne betaler for politisk selvpromovering.
Lolland har brug for:
- Robust færgedrift, der virker året rundt.
- Investeringer, hvor klimaeffekt og økonomi hænger sammen.
- Udvikling - ikke afvikling - af småøerne.
Øerne fortjener ikke at blive forsøgsområder for uprøvede teknologier. De fortjener stabile, sikre og økonomisk bæredygtige forbindelser til fastlandet.
Det valg står Lolland Kommune overfor nu:
Vil den bygge en robust fremtid - eller bruge millioner på glansbilleder, der blæser omkuld af den første efterårsstorm?
Vil den nye borgmester og den nyvalgte kommunalbestyrelse fortsætte et projekt, som vælgerne netop har stemt imod?
Karsten Lund Rasmussen
