Begyndelsen på enden for rentestigningerne nærmer sig - for nu

Siden sommer er renten blevet hævet uafbrudt for at få styr på den tårnhøje inflation, hvilket har gjort mange danskeres lån dyrere.

Men nu ser det ud til, at foden løftes lidt fra speederen, når Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag holder sit næste rentemøde.

Her ventes renten at blive hævet halvt så meget som ved de seneste møder, og mødet kan blive begyndelse på enden for renteforhøjelserne.

- Der er kommet mere ro på situationen, siger Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, med henvisning til inflationen.

Den bankede sidste år op til det højeste niveau siden 1980'erne efter Ruslands invasion af Ukraine, der sendte energipriserne gevaldigt op.

Siden er prisstigningerne dog aftaget, og Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea, hælder også til, at det samme torsdag sker for rentestigningerne.

- Inflationen bevæger sig ned, så jeg vurderer, man vil gå lidt mere forsigtigt til værks nu. Men der er stadig en mulighed for en større rentestigning.

Han fremhæver, at kerneinflationen, som økonomer tit kigger på, ikke er bøjet af. Her regnes udviklingen i energi- og fødevarepriserne ikke med.

ECB er centralbank for de lande, der har euro som valuta. Men beslutningerne har indirekte betydning i Danmark, da vi fører fastkurspolitik over for euro.

For at sikre det følger Nationalbanken normalt i hælene på ECB, og det påvirker renten i landets banker, da Nationalbanken er bankernes bank.

ECB's rente har også indflydelse på mange danske boliglån, da den påvirker renten på de finansielle markeder, hvor pengene til dem hentes.

Det gælder både dem, der skal lånene til en ny bolig, men også de stadig flere, der har realkreditlån med en variabel rente.

Ifølge Jeppe Juul Borre skal cirka 275.000 danske realkreditlån have ny rente det kommende år. Det er i runde tal hver fjerde i landet.

- For boligejere med halvårlig rentebinding blev renten i runde tal omkring tre procent ved årsskiftet. Den kan godt komme endnu højere op.

Inden da var renten i snit omkring 0,5 procent, og nogle boligejere skulle med ét til at betale over 1000 kroner mere om måneden.

- Holder markedsrenterne sig der, hvor de er i øjeblikket, står de over for en rente, der ligger tættere på 3,5 procent til sommer, siger han.

Selv om begge økonomer altså tror, at farten nu tager af rentestigningerne, så er det nu ikke fordi, at den sidste i denne omgang kommer torsdag.

Begge vurderer, at renten også vil blive hævet, når ECB mødes i juni og juli. Og så er spørgsmålet, hvornår inflationen igen er lav og stabil.

- Pengepolitikken begynder normalt først for alvor at slå igennem efter seks til ni måneder, forklarer Helge Pedersen fra Nordea.

Sejren er altså ikke hjemme. Ifølge Jeppe Juul Borre, Arbejdernes Landsbank, vil inflationen først næste år igen nå et niveau som før krigen i Ukraine.

- Jeg forventer, at vi har set de største prisstigninger, men de højere priser står ikke over for et fald, så de kommer tilbage til det, de var.

- Der arbejdes stadig hårdt på at få inflationen ned. Renten hæves, og den vil formentlig også være høj over en længere periode, siger han.

/ritzau/