Grækenland er tynget i knæ af gæld. Obligationsrenterne er så høje, og vækstudsigterne for græsk økonomi så ringe, at en statsbankerot er uundgåelig.
Det siger cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven.
- Der er kun et spørgsmål om hvornår og på hvilken måde Grækenland går statsbankerot. Grækenland er nemlig langt fra blevet reddet i sikkerhed, men har blot fået kastet en redningskrans ud, som nu er ved at tabe luft, siger Jacob Graven.
Årsagen er at de finansielle markeder ikke har tillid til græsk økonomi trods den milliardstore hjælpepakke fra EU og Den Internationale Valutafond.
Det har sendt renterne på de statsobligationer, landet udstedte inden hjælpepakken, op i astronomiske højder.
Renten på to-årige græske statsobligationer er ifølge Sydbank på knap 18 procent. På den fem-årige statsobligation er renten på 17,50 procent, mens den 10-årige er på knap 13 procent.
- Der er sket det stik modsatte af, hvad der skulle. Renterne er steget voldsomt og ligger mere end 10 procentpoint over de tyske obligationsrenter. Samtidig er prisen for at forsikre sig mod statsbankerot tårnhøj.
- Det er et klart signal om, at de finansielle markeder helt klart venter en statsbankerot i en eller anden form, siger Jacob Graven.
Allerede om et års tid er alle pengene fra EU's hjælpepakke udbetalt til Grækenland, som så igen er overladt til at låne på de finansielle markeder gennem udstedelse af statsobligationer.
- De græske statsobligationsrenter er dog så høje, at det reelt vil være umuligt for Grækenland, vurderer Jacob Graven.
Hidtil har stort set alle højtstående europæiske politikere og centralbankdirektører afvist en hver snak om at lade Grækenland synke ved at acceptere en statsbankerot.
- Hvis Grækenland ikke skal gå bankerot, bliver der inden for det næste år behov for endnu en økonomisk redningspakke, siger Jacob Graven.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie