Danskere skal kunne genkende sig selv i de nye pengesedler

Det er ikke nogen nem opgave at udvælge de motiver, der skal præge de pengesedler, som danskerne de næste mange år skal have mellem hænderne og i tegnebogen.

For det kan være svært at favne et helt lands historie, natur og kultur, når man kun har fire små stykker papir til rådighed.

Den erkendelse er man også nået frem til i Nationalbanken, hvor man forbereder udskiftningen af de nuværende pengesedler engang i 2028 og 2029.

Efter at have spurgt en række uddannelses- og kulturinstitutioner til råds er man nu nået frem til en række personligheder og bedrifter samt tre temaer, der er i spil til de nye sedler.

Og nu inviterer man via en digital rundspørge på Nationalbankens hjemmeside alle danskere til at give deres mening til kende.

- Vi vil gerne have, at sedlerne resonerer med de mennesker, der skal bruge dem, og at de føler sig repræsenteret af deres pengesedler.

- Vi vil selvfølgelig gerne have, at folk bliver glade for sedlerne, men det er lige så vigtigt, at de ikke bliver kede af dem. Derfor inddrager vi så bred en kreds som muligt, siger Christian Kettel Thomsen, der er nationalbankdirektør.

Han understreger dog, at der ikke er tale om en folkeafstemning. Det er stadig Nationalbankens ekspertgruppe, der har det sidste ord.

Den nuværende seddelserie er fra 2009 og får altså en levetid på omkring 20 år.

Grunden til, at sedlerne udskiftes, er, at den teknologiske udvikling hele tiden betyder, at det bliver nemmere at kopiere dem.

Derfor skal de med jævne mellemrum opdateres med de nye sikkerhedsforanstaltninger.

Spørgsmålet er så, om det i lyset af udviklingen i omfanget af digitale betalinger bliver de sidste pengesedler nogensinde herhjemme?

Det har Niels Kaas, der er hovedkasserer i Nationalbanken, et bud på.

- Vores analyser viser, at der både er brug for kontanter i dag og i fremtiden. Derfor tror jeg også, at der vil være behov for pengesedler fremover. Og vi skal nok lave de sedler, der er brug for, siger han.

Niels Kaas forklarer, at 10 procent af de betalinger, der foretages i dag, er fysiske. 90 procent af dem drejer sig om et beløb på under 500 kroner.

De nye pengesedler vil - uanset motivet - ligesom de nuværende blive forsynet med et såkaldt vandmærke, som kun er synligt, hvis man holder pengesedlen op foran lyset.

Det er en gammel teknologi, men den virker efter hensigten.

- Fordi mange i dag kun sjældent har fat i en pengeseddel, er det vigtigt at have en nogenlunde enkel måde at tjekke en seddels ægthed på, og det er vandmærket rigtigt velegnet til, siger Niels Kaas.

/ritzau/