Endnu sværere at være roedyrker

For roedyrkerne Knud-Erik Clausen og hans søn Christian Clausen vil bundlinjen blive noget mindre attraktiv den kommende sæson, end de ellers havde haft udsigt til.

De driver landbrug på samlet 400 hektar ved Krårupgaard nord for Krårup og Holtegaard ved Bursø, hvor sønnen Christian Clausen overtog bedriften 1. januar 2019 fra Knud-Erik Clausen.

- I 2020 har vi kontrakt med Nordic Sugar om at dyrke roer på 75 hektar, og jeg har meget snart 40 års jubilæum som roedyrker, fortæller Knud-Erik Clausen.

- Men det er slet ikke samme guldgrube, som det var for få år siden, fordi vi de senere år har mistet en tredjedel af prisen, siger han med henvisning til, at roeproduktion og priser fra 2017 er fuldt ud liberaliseret, og at roe- og sukkerproduktionen nu foregår på frie markedsvilkår.

Ekstra hårdt ramt

Og nu føler Knud-Erik Clausen og Christian Clausen sig ekstra hård ramt, fordi roedyrkningen i 2020 bliver med bejdset sukkerroefrø uden neonikotinoidet Gaucho.

Det står nemlig fast, fordi roedyrkerne har været nødsaget til at bestille roefrø hos producenterne til såningen i marts.

Som beskrevet tidligere i Folketidende havde roedyrkerne en opfattelse af, at dispensationen til brug af Gaucho var givet tilbage i november.

I december besluttede miljøminister Lea Wermelin (S) som opfølgning på Rigsrevisionens beretning om sikring af grundvandet mod pesticider, at alle dispensationsansøgninger for 2020 skulle undergå et eksternt fagligt kvalitetstjek i forhold til de miljø- og sundhedsmæssige vurderinger.

For et par uger siden fik roedyrkerne så en melding fra Miljøstyrelsen om, at der endnu ikke var en afklaring i forhold til roedyrkernes ansøgning om dispensation, og at der kan gå flere uger før en afgørelse kan træffes.

Det betyder reelt, at dispensationsansøgningen ikke er efterkommet, og skulle den blive efterkommet om få uger, vil det reelt ingen betydning have.

Bejdset roefrø med Gaucho sikrer roeplanten mod angreb fra skadende insekter i op til 12 uger.

- Det betyder, at vi skal sprøjte langt mere mod skadedyr end ellers. Det er meget vanskeligt at vurdere, hvor meget der bliver behov for at sprøjte, men vi sprøjter naturligvis kun, hvis det er nødvendigt, forsikrer Knud-Erik Clausen.

Christian Clausen og Knud-Erik Clausen har forsøgt at opstille mulige scenarier for deres roedyrkning i 2020.

- I det bedst mulige scenarie, hvor vi taler absolut minimum, så skal vi i begyndelsen af vækstsæsonen sprøjte med skadedyrsbekæmpelse. Det koster cirka 70 kroner pr. Hektar. I juni skal vi sprøjte med bedelus-bekæmpelse. Det koster cirka 350 kroner pr. hektar. I det scenarie bliver det en ekstraudgift på cirka 31.500 kroner, forklarer Christian og Knud-Erik Clausen.

Store ekstraomkostninger

Men behovet kan vise sig at blive mere end det.

- Har vi et luseår, så skal vi måske sprøjte to-tre gange ekstra mod lus til en pris på 350 kroner pr. hektar. Bliver det nødvendigt, så er vi op i nærheden af 100.000 kroner i ekstraomkostninger på sprøjtning, lyder det fra Knud-Erik Clausen.

Et absolut skrækscenarie, som de to roedyrkere ser for sig, vil være, hvis roerne bliver smittet af virusgulsot fra bladlus.

Bladlusene modtager virus fra inficerede planter og spreder den derefter til sunde planter.

- Det kan vi kun bekæmpe med begrænset effekt, og ved tidlig smitte vil vi kunne forvente et udbyttetab på 40 procent, fordi en smittet roe stort set visner væk ved et sådan angreb, forklarer Knud-Erik Clausen.

- Når vi tager i betragtning, at vi forventer et dækningsbidrag pr. hektar på cirka 9.500 kroner - svarende til et samlet dækningsbidrag på cirka 715.000 kroner for alle 75 hektar - så vil det ramme bundlinjen hårdt. Og roedyrkning vil i skrækscenariet slet ikke kunne bære, slår han fast og tilføjer.

- Vi har de sidste 15 år ikke sprøjtet mod skadedyr på grund af Gaucho, men nu føler vi os bombet 20 år tilbage i udvikling, slår han fast.

Tilbage i august 2019 tegnede Christian Clausen kontrakt med Nordic Sugar om dyrkning af 75 hektar roer i 2020.

- Men havde vi vidst, at vi ikke kunne bruge bejdsede roefrø med Gaucho, så havde vi helt sikkert tegnet kontrakt for et noget mindre areal sukkerroer, og i stedet dyrket mere korn, forklarer Christian Clausen, der påpeger, at det ikke vil være attraktivt helt at undlade roedyrkning.

- Vi har setup til roedyrkning med maskinpark og ansatte, så derfor vil det ikke give mening helt at undlade at dyrke roer. Men det vil blive på et mindre niveau med mindre priserne pludselig skulle stige markant, siger han.

Forstår det ikke

Baggrunden for EU-forbuddet mod Gaucho er, at neonicotinoiderne er mistænkt for at være farlige for bier. Midlerne er brugt i eksempelvis roemarker. De blomstrer ikke, fordi de høstes, før de går i blomst og er derfor ikke farlige for bierne. Gaucho er også tidligere blevet brugt i raps.

- Men her forstår vi bedre forbuddet, fordi rapsmarker tiltrækker bier, når de går i blomst. Men i roer giver det ingen mening, lyder det fra Knud-Erik Clausen, der mener, at man med forbuddet i højere grad bogstaveligt talt rammer ved siden af.

- Med Gaucho bekæmpes kun skadedyrsinsekterne, der sætter sig på roen. Med sprøjtning dræber vi alt - også nytteinsekterne, som eksempelvis mariehøns, der i høj grad lever af lus, forklarer han og Christian Clausen tilføjer.

- Det miljømæssige aspekt er også, at vi når vi sprøjter mere, så bruger vi også mere dieselolie, forklarer han.

Knud-Erik Clausen spørger også sig selv, om forbrugerne er klar til at roedyrkerne er tvunget til at sprøjte mere end ellers.

- Vi skal i hvert fald forsvare og forklare det omgivende samfund, hvorfor vi nu skal sprøjte mere, siger han.