Folk i beskyttet job skal ud i hverdagen

Mange handicappede, udviklingshæmmede og indsatte i fængslerne kan få en bedre og mere udfordrende hverdag, hvis de i stedet for at pakke tyggegummi eller andet slik i ét væk kunne gøre en indsats som servicearbejdere på forskellige niveauer.

Derfor er de beskyttede værksteder langsomt på vej væk fra 1970'ernes fokusering på simpel produktion.

De omkring 90 beskyttede værksteder og alle landets fængsler får da heller ikke nær så mange ordrer fra industrien ind som tidligere, når det drejer sig om banalt lønarbejde som for eksempel at pakke julekalendere eller pakke søm og skruer i plastposer til byggemarkeder.

Den slags opgaver er på kommercielle vilkår blevet overtaget af maskiner i ind- og udland.

Konsulent Dan Schimmel fra handicaporganisationen LEV siger, at det er på tide, at de beskyttede værksteder omdefinerer deres position. Det hele skal ikke længere hvile på vanetænkning.

- Vi skal gøre op med 1970'ernes fokusering på industriproduktion, siger Dan Schimmel, der dog ikke vil afvise, at der fortsat kan være brug for den såkaldte lønproduktion for en lille gruppe.

- Men i dag er der langt flere muligheder for job, hvis man vil. Eksempelvis kan man bliver hundelufter, hjælpe til som gartner, hjælpe ved børnehaver på tur og hjælpe med kaffebrygning og afrydning på plejehjemmet. Der er masser af servicejob, som ellers ikke ville blive besat, siger Dan Schimmel.

I Kriminalforsorgen mangler værkstederne på fængslerne også i stigende grad job.

Afdelingsleder Peter Larsen oplyser, at omkring 50 procent af efterspørgslen på lønarbejde er forsvundet.

- Det betyder, at omkring 250 indsatte hver dag sidder og ikke har noget at tage sig til, siger Peter Larsen.

/ritzau/