Klimaproblem kan pløjes ned i marken - og det bliver der

Halmrester fra landbruget og andre organiske restprodukter kan snart få nyt liv i den grønne omstilling.

Brændes det af, eller ender det i jorden, sendes der CO2 ud i atmosfæren, som bidrager til den globale opvarmning.

I stedet kan det bindes i biokul, som kan spredes på markerne.

Hidtil har man troet, at kulstoffet var måske 1000 år om at blive frigivet.

Men nu viser nye undersøgelser fra Geus og Aarhus Universitet, at biokul er en særdeles langtidsholdbar løsning til at opbevare det.

- Hvis man gør det ved den rette temperatur, får man dannet en kulkomponent, der hedder inertinit, med en praktisk talt uendelig holdbarhed, siger geolog og seniorforsker ved Geus Henrik Ingermann Petersen.

Når man skal lave biokul, sker det med teknologien pyrolyse.

Her kan organiske restprodukter - eksempelvis planterester og husdyrgødning - fra landbruget og affaldssektoren varmes op med meget kraftig varme, uden at der er ilt til stede. Ifølge undersøgelsen mindst 600 grader celsius.

Tilbage står biokul og gas, som kan bruges til at fremstille grønne brændstoffer.

Ikke nok med at biokul kan få drivhusgasudledningen ned, så har det ifølge Henrik Ingermann Petersen også andre gunstige egenskaber.

- Det holder på næringsstoffer og vand og kan altså bruges i områder med begrænset nedbør eller meget sandet jord.

Han ser biokul som en oplagt vej - og klar teknologi - for landmændene.

Og en vej frem er der brug for. I 2021 stod landbruget for cirka en tredjedel af den danske drivhusgasudledning.

Hos Landbrug & Fødevarer ser man dog flere bureaukratiske benspænd.

For eksempel er der endnu ikke klare regler for noget så lavpraktisk som udbringen af det.

- Det vil sige, at hvis man får et anlæg op at køre, så er der ikke sikkerhed for, at man kan komme af med det og få det ud på marken, siger klimadirektør Niels Peter Nørring.

Han frygter også lange sagsbehandlingstider, når anlæggene skal opføres.
Og det er en skam, for pyrolysen kan slå flere fluer med ét smæk:

- Det geniale er, at du laver biokul, du laver olie og gas, og du får også restvarme, som kan bruges i fjernvarmen.

Pyrolyse og biokul er grønne tiltag, der satses stort på.

Det er aftalt, at landbrugets udledning i 2030 skal være 55-65 procent lavere end i 1990 - svarende til 6,1-8 millioner ton CO2-ækvivalenter.

Her er det vurderet, at brun bioraffinering som pyrolyse kan få udledningen ned med op til 2 millioner ton i 2030.

Om kort tid går produktionen så i gang på det første store pyrolyseanlæg, der ligger i Vrå i Nordjylland.

Klimadirektøren er sikker på, at pyrolyse bliver et dansk erhvervseventyr, ligesom med vindmøllerne.

- Men det skete heller ikke af sig selv. Det blev støttet af samfundet, og i det samspil er det blevet en stor succes.

- Pyrolyse er en kendt teknologi, der bliver brugt forskellige steder, men den skal ud i stort omfang - og det skal vi hjælpe den med, siger Niels Peter Nørring.

Han efterlyser derfor støtteordninger og tilskud.

På Christiansborg kalder landbrugsminister Jacob Jensen (V) pyrolyse for en af de vigtigste redskaber for at indfri klimaambitionerne.

Han understreger, at det ikke er regler og bureaukrati, som skal spænde ben for den.

- Derfor er vi på tværs af flere ministerier i gang med at lave en pyrolyse-strategi, som skal sikre fremdriften i brug af biokul.

- Vi har også afsat 80 millioner kroner til at igangsætte nødvendig forskning, som blandt andet skal undersøge eventuelle miljøeffekter ved anvendelse af biokul på landbrugsjord, udtaler han i en skriftlig kommentar.

Hvornår strategien er klar, fremgår ikke.

/ritzau/