Landbrugsejendomme risikerer at miste værdi

Dansk Landbrug Sydhavsøerne (DLS) savner svar fra Fødevareminister Mette Gjerskov (A) på, hvordan landmændene skal forholde sig til konsekvenserne af randzoneloven, der træder i kraft 1. september.
 
Problemet er nemlig den såkaldte fem-procentsregel, der betyder, at maksimalt fem procent af ejendommenes arealer bliver randzoner. 
- Det viser sig nemlig af flere ejendomme med mere end fem procents randzoner ikke vil kunne få reduceret randzonen, fortæller Elisabeth Nørby Nielsen, der er planteavlskonsulent i Dansk Landbrug Sydhavsøerne.
 
Som NaturErhvervsstyrelsens administrationspraksis er nu, vil en række bortforpagtede ejendomme med mere end fem procent randzoner ikke få reduceret randzonen.
 - Hvis man ejer eksempelvis en mindre ejendom med 30 hektar og der er lagt op til at de tre hektar skal være randzone, så er man op på ti procents belastning. Hvis ejendommen så er forpagtet til en landmand, der ejer 300 hektar og som ikke selv skal have nogle randzoner, så udgør de tre hektar randzoner ikke fem procent af forpagterens 300 hektar store areal. Og dermed har ejeren af den mindre ejendom ikke mulighed for reducering, fortæller Elisabeth Nørby Nielsen.
 
Og den dag bortforpagtningen ophører, så står ejeren af den mindre ejendom tilbage med 10 procent af sin jord som ikke kan dyrkes.
 
- Og det repræsenterer en væsentlig værdiforringelse, siger hun.
 
Dansk Landbrug Sydhavsøerne mener derfor ikke, at det kan være rigtigt, at landmænd, der bortforpagter jord kan risikere at blive belastet med mere end fem procents randzoner. 
- Og derfor har vi 26. juli rettet henvendelse til Fødevareminister Mette Gjerskov for at gøre opmærksom på denne problematik, siger Elisabeth Nørby Nielsen.
 
Og svaret fra fødevareministeren haster, netop fordi randzoneloven træder i kraft om under en måned.