Ledige ryger længere væk fra job

Kontanthjælpsmodtagere risikerer at få længere vej til et fast arbejde på grund af benhård kassetænkning i kommunerne.
 
På landets jobcentre forsøger medarbejderne at få ledige nærmere arbejdsmarkedet, men pengene kan hurtigt slippe op. Kommunerne får penge fra staten til indsatsen på jobcentrene. Men der er et loft for, hvor mange penge staten giver den enkelte kommune. Det får jobcenterchef til at advare.
 
- Vi kan blive straffet for indsatsen, når vi forsøger at få flere borgere nærmere arbejdsmarkedet. Resten af de ledige ryger på passiv forsørgelse, for ellers bliver det for dyrt for kommunen. Det hænger ikke sammen, at vi skal holde op med at aktivere folk, når vi rammer refusionsloftet. Det kommer jo til at fungere som benspænd, siger Hans Erik Lund Rasmussen, jobcenterchef i Slagelse, til Ritzau.
 
Den særlige ordning om refusion gælder indsatsen for kontanthjælpsmodtagere i landets kommuner. Problemet er ifølge jobcenterchefen, at økonomien kan blive en hindring, så de ledige ikke får det bedste tilbud, men det der er råd til.
 
Nogle kommuner er klar til at acceptere et underskud på budgettet, mens politikerne i nabokommunen siger nej tak og dropper dyre tiltag som uddannelse eller særlig aktivering af de ledige. I 2008 ramte jobcentret i Slagelse refusionsloftet i september, men kommunen valgte at fortsætte indsatsen, selv om staten ikke gav refusion for hele indsatsen. /ritzau/




Kommuner får kun refunderet en del af udgifterne til at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Det kan blive et problem, vurderer jobcenterchef.

Offentliggjort Sidst opdateret