Mange har fået lappet hul i pengepungen - men ikke pensionisterne

Mange danskere fik slået et stort hul i pengepungen, da priserne efter flere år med corona og siden krigen i Ukraine bankede op.

Pengene rakte pludselig ikke så lige langt, som de plejede i supermarkedet, men siden er inflationen stilnet af, og lønnen er steget.

Nu viser en prognose fra Danske Bank, at en typisk familie har indhentet det tabte, og rådighedsbeløbet ventes at stige næste år.

Men andre steder i samfundet er historien en anden.

Selv om pensionisterne næste år kan se frem til den største stigning i folkepensionen i 15 år, er det ikke nok til at lappe hullet.

Den maksimale folkepension for enlige uden supplerende indkomst stiger med 7000 kroner før skat, viser beregninger fra Danica Pension.

For pensionister i par stiger den knap 5200 kroner - for hver person.

- Reguleringen af folkepensionen tager udgangspunkt i den lønudvikling, der har været to år før, siger cheføkonom Mads Moberg Reumert.

- Så når lønnen er steget relativt meget, betyder det, at folkepensionen også gør det - bare med to års forsinkelse.

Derfor vil mange pensionister opleve, at pengene ikke er på samme niveau som før, selv om det trækker i en positiv retning, siger han.

Det billede genkender man hos Ældre Sagen.

- Hvis man ser på, hvad man kan købe i dag, kan du købe mindre for din folkepensionen end i 2021, siger chefkonsulent Claus Blendstrup.

- Det er et problem. Selvfølgelig har nogle folkepensionister højere indkomst, men det gælder for de fleste, at de har fået færre penge.

Han peger på, at den enkelte folkepensionist kan forsøge at spare.

- Men det springer jo i øjnene, at lønmodtagerne har fået flere penge mellem hænderne, mens pensionister halter bagefter, siger han.

Sidste år viste en analyse fra Ældre Sagen, at folkepensionister havde oplevet større indkomstnedgang end lønmodtagere.

I de år, hvor inflationen bankede op, vedtog politikerne flere gange tiltag, der skulle hjælpe de ældre. Eksempelvis en skattefri inflationshjælp.

Bundlinjen er dog et efterslæb i ældres købekraft, siger Claus Blendstrup.

- De har ikke fået noget som helst i 2024, og du skal tænke på, at priserne er højere i år end sidste år.

Selv om prisstigningerne er aftaget, er priserne ikke faldet.

- Jeg kalder dem "hovsa"-checks. Vi synes, at det var bedre, at systemet var indrettet, så det ikke var nødvendigt, siger han.

Claus Blendstrup peger på, at det siden 90'erne har fungeret fint, at folkepensionen først bliver reguleret to år efter lønstigningerne.

Men det forudsætter, at der er styr på inflation og lønudvikling. Er der ikke det, bliver der flere år med et stort efterslæb.

- Der synes vi, at man kunne have rettet op ved at fremrykke reguleringen for 2026, hvor vi ved, at folkepension reguleres meget.

- Man kunne så lade pensionisterne få den stigning et par år før, og så betale tilbage med mindre regulering de følgende år, siger Claus Blendstrup.

Det er der dog ikke noget, der tyder på, at regeringen vil.

Pensionisterne må derfor vente til 2026 med at hente det tabte.

Medmindre at inflationen igen tager fart.

/ritzau/