Nu kommer første rentesænkning - men noget har ændret sig

Efter stribevis af renteforhøjelser med mærkbare konsekvenser i mange danske hjem gør Den Europæiske Centralbank nu klar til et kursskifte.

Torsdag er det så godt som sikkert, at renten for første gang i fem år sænkes.

Det er den klare forventning på de finansielle markeder, og alt andet vil også overraske Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

- Vi kommer ikke til at se rentenedsættelser i samme omfang og hastighed, som da renten blev forhøjet. Men det er alligevel en ny tid.

Renteforhøjelser er et centralt redskab til at få styr på de prisstigninger, der kan være i samfundet - det, der kaldes inflation.

I 2022 var den tårnhøj efter coronalukninger og krigen i Ukraine, og igen og igen blev renten hævet, så det blev dyrere at låne penge.

Nu er inflationen i Europa mere under kontrol, og det giver plads til, at renten kan sænkes lidt.

Det kan få mere gang i den europæiske økonomi, hvor væksten ifølge Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker hos Totalkredit, er lav.

- Vi har godt nok set tegn på, at væksten er på vej op, men i euroområdet er den kun lidt over niveauet fra før coronakrisen.

- Der er plads til, at væksten kan komme op, samtidig med at inflationen holder sig på målsætningen, siger han.

Han understreger dog, at der er et hav af usikkerheder.

Det er især danske boligejere med variabelt forrentede realkreditlån, som får glæde af de forventede nye toner fra centralbanken.

- Her har vi set det seneste halve år, at renten ikke længere stiger, siger Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank.

- Det er et resultat af, at det begyndte at blive forventet, at man i 2024 ville se rentenedsættelser. Og det er det, vi forhåbentlig ser torsdag.

Især boligejere med helt kort rentebinding op til et år får glæde af rentefaldet. De udgør omkring en fjerdedel af summen af realkreditlånene i danske boliger.

Et af dem er F-kort-lånet hos Totalkredit, hvor renten fastsættes hver sjette måned. Her kommer der ny rente 1. juli.

- De vil kunne mærke denne her forventede rentenedsættelse direkte.

- Lige nu ligger den omkring 4 procent, men renten er kommet ned på 3,75 procent, siger chefanalytiker Sune Malthe-Thagaard.

Det skyldes den klare forventning i markedet om en rentesænkning på torsdag. Derfor har iagttagere også fokus et andet sted.

- Når centralbanker fastsætter renter, er det lige så meget, hvad de siger, de vil gøre i fremtiden, som hvad de gør i situationen, forklarer han.

Hos Totalkredit er forventningen, at rentesænkningen bliver den første i en række, men som vil komme over en lang periode.

Der kan komme yderligere to i år, spår Sune Malthe-Thagaard.

Sker det, vil det ikke betyde det store for renten på de fastforrentede lån.

Her skal man være opmærksom på, når investorernes forventninger ændrer sig, for så kan der godt komme store ryk.

- Hypotetisk set kan det være et lille vindue, hvor man kan åbne et lån med en rente på 3-3,5 procent i stedet for det på 4 procent, vi har nu.

- Hvis det sker - også selv om det er kort - kan man slå til og nedkonvertere, hvis man for eksempel har et 5 procentslån, siger han.

Også Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank forventer to-tre rentenedsættelser i år.

- Tidligere var der forventet flere, men den seneste tid har vi set, at økonomien begynder at vise bedre takter igen.

- Arbejdsmarkedet har det fornuftigt, og inflationen begynder at stige en smule. Det sænker behovet for stribevis af rentenedsættelser, siger han.

Når ECB hæver renten, følger Nationalbanken ofte lige efter med en tilsvarende ændring, fordi vi fører fastkurspolitik over for euro.

/ritzau/