Sådan bygges Storstrømsbroen

Storstrømsbroens enorme brofag samles med armeringsjern, som projektchef for byggeriet Niels Gottlieb her viser. Foto: Jan Knudsen

Op til 12.000 ton tungt element indgår i broens tilblivelse

Offentliggjort Sidst opdateret

NORDFALSTER: På Masnedø er der heftig aktivitet blandt de over 400 bygningsarbejdere på den store byggeplads, som rummer fire store produktionshaller.

Den største er hele 300 meter lang og 56 meter bred. Den skal producere de 73 meter lange og 25 meter brede brofag, som er stykket mellem bropillerne, hvorpå vejbane, jernbane og gang- og cykelsti skal være.

Storstrømsbroen er en såkaldt skråstagsbro ligesom Farøbroerne og Øresundsbroen, hvor brodækket er direkte hængt op imellem pylonen og brodækket. Eller faktisk er det kun de 320 meter i midten, der er bygget som skråstag. Resten af de 3.800 meter af broen er en bjælkebro, hvor brodækket hviler på bropillerne.

Broen bygges i elementer. I den ene hal på byggepladsen bygges brofundamenterne. De største er 20 gange 20 meter og de mindste er 13 gange 19 meter i grundflade. De vejer mellem 1.800 og 2.500 ton.

- På havbunden graver man et stort hul, som man fylder op med sten og skærver og får det banket sammen, så det er et solidt underlag. Derefter sænker man fundamentet ned på plads, så det lige nøjagtig rager op over vandet. Så stabler vi ellers ligesom legoklodser oven på hinanden, indtil vi når til broelementerne, forklarer Niels Gottlieb, projektchef for byggeriet.

Der er otte rum på oversiden af fundamentfoden, som bliver fyldt med sten, så fundamentet står godt fast.

Der skal bruges 44 bropiller i alt. De fire bygges fra land på hver side af Storstrømmen

Fundamentet sejles ud på havet på en pram, og en specialbygget flydekran sænker det ned med en margin på 5 cm.

Op til syv betonelementer bliver sat sammen oven på hinanden afhængig af vanddybden og udgør den samlede bropille over fundamentet. Elementerne bliver spændt sammen med armeringsjern, og der bliver støbt beton rundt om jernstængerne. Bropillerne vejer cirka 200 ton.

Til sammenligning har pylonfundamentet, som blev sejlet ud i oktober 2021, en vægt på 12.000 ton.

Første brofag klar

I den store hal, hvor de 73 meter lange brofag, produceres, er det første brofag netop støbt færdig, og det står nu og hærder.

Brofagene etableres med armeringsjern, som består af lange stålkabler, der løber i et langt rør, som man spænder betonelementerne sammen med på langs, så de ikke revner, når man løfter dem.

En cylinder kører brofaget på en skinne gennem tre arbejdsstationer i den store hal.

Brofaget vejer cirka 4.000 ton, når det er færdigt.

Brofagene bliver sejlet ud på pramme og løftes på plads ude på vandet ved hjælp af et særligt hejseværk monteret på bropillerne. Der skal bruges 44 brofag.