Vejr og spareiver har hjulpet energipriserne - nu kommer afgørende tid

Danmark har to gaslagre. Det ene er i Stenlille på Vestsjælland, det andet - som ses her - er i Lille Torup i Nordjylland. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Trods bedring på energimarkedet er Danmark stadig udfordret, advarer økonom. Vejret bliver afgørende i den næste tid. Vi står dog godt rustet til kolde måneder.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kulden og mørket er for alvor trukket ind over Danmark, og selv om der er udsigt til lidt lunere vejr, har mange nok ikke kunnet modstå fristelsen til at skrue op for lys og radiator.

Ikke noget, der harmonerer godt med et udfordret energimarked, hvor priserne på el og gas er banket op - blandt andet på grund af det russiske gasstop efter krigen i Ukraine.

Men danskernes spareiver og vejret har betydet lavere priser, og vi står et bedre sted end frygtet. Situationen er dog udfordret, og det er aktuelt en meget afgørende situation, danskerne står i.

- Det er vejret, der kommer til at afgøre det, lyder det fra Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank.

- Bliver det sådan et koldt vejr her frem til februar, skal vi berede os på nogle højere el- og gaspriser. Vi skal håbe på milde temperaturer og masser af regn og blæst, så vi kan producere energi den vej, siger han.

Det er blandt andet Ruslands skyld, at priserne på energi bankede op. Russerne leverer normalt meget gas, men skruede ned efter krigen i Ukraine, og vejret har heller ikke været optimalt til at høste energi.

Det lykkedes dog at få fyldt gaslagrene op, og toppen er siden taget af priserne.

Ifølge økonomen har vi så meget gas på lager, at vi nok undgår de værste scenarier som eksempelvis at skulle bede virksomheder slukke for maskinerne i bestemte tidsrum.

- Men vi er stadigvæk meget udfordrede. Ser man frem, venter der store udsving i priserne, for problemet er ikke løst til næste år. Men de værste scenarier er for en stund blæst af vejen, siger Mathias Dollerup Sproegel.

At danskerne har lyttet til opfordringen om at spare på energien, ses tydeligt i tallene: Cirka ti procent er blevet barberet af forbruget, og generelt har andre europæiske lande gjort det samme.

Det er vigtigt, da vi deler energimarked, og det derfor kan påvirke priserne. Heller ikke hos Energinet, som står bag den danske energinfrastruktur, er vurderingen dog, at danskerne kan ånde lettet op:

- Vi bliver nødt til at tænke over, hvad vi bruger vores strøm og gas på, og spare, hvor vi kan. Ellers kan vi stå i en situation, hvor vi igen risikerer at mangle energi, siger seniorøkonom Jim Vilsson til TV 2.

Særligt dem, der bor i et hjem med gasfyr - lidt flere end hver syvende dansker - har mærket de stigende priser. Her har mange oplevet store acontoregninger, selv om de har sparet.

Det skyldes, at det beregnes ud fra forbruget fra året før. Men en løsning er på vej, hvor det kan læses hvert kvartal, så afregningen bliver mere korrekt.

Normalt opgøres det reelle forbrug årligt, men nogle danskere kan altså få penge tilbage før tid:

- Så snart Evida (det statslige distributionsselskab, red.) har modellen klar, er vi også klar, siger funktionschef i Andel Energi Jack Kristensen til Politiken.

- Når oplysningerne kommer ind i vores system, vil vi lave en ny afregning, som vil fremgå af kundens næste regning, lyder det.

To ud af tre danskere bor i et hjem opvarmet med fjernvarme, der er gået fri af de store prisstigninger. Men flere selskaber har varslet stigningerne ind i 2023.

/ritzau/

Hverdagen er blevet dyrere for danskerne

* Prisen på olie og gas er steget siden 2021 på grund af både coronakrisen, høj efterspørgsel på naturgas og krigen i Ukraine.

* Prisen på gas påvirker prisen på el. Norge og Sverige har også manglet regn til vandkraftværkerne, ligesom hedebølge i Europa har påvirket elprisen.

* De høje priser på energi, el og gas driver inflationen op og påvirker priserne på alle varer og ydelser i Danmark.

* Forbrugerpriserne i Danmark var i oktober 10,1 procent højere end samme måned sidste år. Det er den højeste stigning i 40 år.

Kilder: Danmarks Statistik, Dansk Industri og Ritzau.

/ritzau/

I og ud for Danmark står over 4000 vindmøller. Danskerne skal håbe på masser af blæst, så der kan produceres en masse energi. Her ses Horns Rev 3 cirka 40 kilometer ud for Hvide Sande. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu