Vismænd: Reformer eller højere skatter

Skal udgifter og indtægter hænge sammen på længere sigt, har VK-regeringen og Dansk Folkeparti efterladt statskassen med et årligt hul på 12-13 milliarder kroner. Det mener de økonomiske vismænd.

Den 24 milliarder kroner store genopretningsplan er derfor langt fra nok til at sikre både holdbarheden og troværdigheden til dansk finanspolitik, når det offentlige underskud igen buldrer i vejret efter 2015.

- Der er behov for snarlig vedtagelse af yderligere reformer, som kan bidrage til væsentlige forbedringer af den offentlige saldo både frem mod 2020 og på lang sigt frem mod 2050, siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der er økonomiprofessor ved Københavns Universitet.

Vismændene venter lavere vækst i årene fremover end regeringen. Derfor bliver det ifølge vismændene vanskeligere for regeringen at nå målet om, at det offentlige forbrug kun må udgøre 27 procent af BNP i 2020.

Gider hverken danskere eller politikere flere reformer og flere spareknive i den offentlige sektor, kan bundskatten bare blive hævet med 3,5 procent. Det giver 25 milliarder kroner årligt, men vil dog ikke løse hele problemet.

Underskuddet vil fortsat vokse og komme i konflikt med euroreglerne på den lange bane ud i 2040.

Vismændene foreslår en ny økonomisk 2020-plan med en minireform, der kan rette noget af ubalancen op uden, at skatterne skal hæves:

Nulvækst i det offentlige forbrug frem til 2020, ophævelse af skattestoppets nominalprincip fra 2012, halvering af dagpengeperioden til to år og en forkortelse af efterlønnen til tre år - indfaset mellem 2012 og 2015 .

/ritzau/