Femern-projekt følger tidsplanen

Med et budget på 55,1 milliarder kroner er byggeriet af Femern-forbindelsen Danmarks største anlægsprojekt, og med en længde på 18 kilometer bliver forbindelsen samtidig verdens længste sænketunnel.

Det er derfor noget af et projekt at gabe over, også for 47-årige Henrik Vincentsen, som 1. august 2021 afløste Claus Baunkjær som administrerende direktør for Femern A/S.

Men Henrik Vincentsen er dog ikke en novice ud i store infrastrukturprojekter. Tværtimod. Han har igennem mange år arbejdet med forskellige infrastrukturprojekter i Danmark i Sund & Bælt, Vejdirektoratet og som rådgiver.

- Jeg er jo ingeniør af uddannelse og har arbejdet med infrastruktur, lige siden jeg blev færdig på DTU. Når du kigger rundt i landskabet på, hvilke projekter vi har i Danmark, kan du næsten ikke komme til et bedre projekt end Femern. Det er fantastisk at være en del af det hold, der nu skal realisere det her vigtige infrastrukturprojekt, siger Henrik Vincentsen.

Med Femern A/S som bygherre og to store konsortier Femern Link Contractors (FLC) og Fehmarn Belt Contractors (FBC) til henholdsvis at producere tunnelelementer og grave tunnelrenden plus et stort antal underleverandører og både dansk, tysk og international lovgivning tager det tid at komme ordentligt ind i alle detaljer.

- Jeg kommer nok aldrig til at kende alle detaljer. Vi har derfor en organisation på 150 mand, der kan holde styr på alle detaljer, og så skal jeg prøve at lede og fordele sammen med resten af min ledelsesgruppe. Men jeg har efterhånden lært mange af detaljerne at kende og er bevidst om, at det er en proces, der aldrig slutter, og man lærer nye detaljer om projektet hver eneste dag, forklarer Henrik Vincentsen.

God fremdrift

Han fortæller, at anlægsprojektet, som forventes færdigt i 2029, overordnet set glider, som det skal, og han forventer, at tidsplanen holder.

- Vi er godt i gang. Særligt i forhold til FBC, der laver hele gravearbejdet på tunnelrenden, og som laver landindvindingsområder på Lolland og en lille smule ovre ved Femern. Den kører rigtig godt, og de er i fuld gang med at grave og knokle på, siger Henrik Vincentsen.

- Så har vi også fået gang i FLC, og når man kigger ud over landskabet, begynder vi også at blive ret synlige i forhold til at få bygget tunnel-elementfabrikken. Der er fin fremdrift, og vores forhåbning er, at vi måske allerede om et års tid kan få gang i produktionen af de første tunnel-elementer, fortsætter han.

Derudover er der netop nu to store udbudsprojekter i gang. Det ene vedrører mekaniske og elektriske installationer som lys og ventilation i tunnelen. Det andet vedrører en transformerstation på Lollandssiden, som skal levere strøm til drift af tunnelen og kørestrøm til jernbanen.

- Vi forventer at kunne indgå en aftale på begge udbud i løbet af foråret, siger Henrik Vincentsen.

Små bump på vejen

Corona-pandemien har ifølge Femern-direktøren selvfølgelig gjort visse ting mere besværlige, men ikke betydet noget i forhold til overholdelse af tidsplanen.

- Når man har et projekt af den her størrelse, og man er i byggebranchen, så er det lidt gynger og karruseller. Der er altid nogle bump på vejen. For eksempel havde vi en storm for ganske nyligt, som satte et stop for gravearbejdet i nogle dage, hvor man måtte sejle graveudstyret i havn og vente på, at blæsten lagde sig. Sådan vil der hele tiden opstå uforudsete ting og sager undervejs, forklarer Henrik Vincentsen.

Som en følgevirkning af corona har byggebranchen oplevet prisstigninger på materialer, men Henrik Vincentsen forventer ikke, at det fordyrer Femern-projektet, da man allerede har taget højde for prisændringer.

- Når man har den type projekt, som vi har, så indbygger man altid nogle mekanismer i entreprisekontrakterne, som løbende håndterer indeksreguleringer. Sådan helt lavpraktisk sker det ved, at Danmarks Statistik udgiver nogle omkostningsindeks, som man bruger i bygge- og anlægsbranchen til at regulere betalingerne. Der vil hele tiden komme små udsving, men over tid er udviklingen forholdsvis konstant, fortæller Henrik Vincentsen.

Tysk modstand

Efter en klage fra en tysk miljøorganisation blev en del af gravearbejdet ved nogle fredede rev ved Puttgarden sat i bero i et par uger i slutningen af januar, indtil den føderale forvaltningsdomstol i Leipzig afviste klagen.

Henrik Vincentsen er dog ikke bekymret for, hvis der skulle komme flere benspænd fra tyske miljøorganisationers side.

- Jeg vil vove den påstand, at vi nu er ovre de største udfordringer, idet vi har været igennem godkendelsesprocessen i Tyskland, og sagen har været behandlet i forbundsdomstolen i Leipzig i november 2020. I processen forud for dommen vendte man hver en sten, så vi har et meget veldokumenteret projekt. Derfor er jeg ikke så bekymret for, om man skulle finde en eller anden lille detalje, der kan angribes. Der skal nok komme en udfordring eller to undervejs, og så løser vi dem. Det vigtigste er, at vi gør det i et samarbejde med de forskellige parter, forklarer Henrik vincentsen.

Konstruktivt samarbejde

Det gode samarbejde, der er mellem parter og interessenter på Femern-projektet, er en af de ting, han er mest stolt af.

- En af de ting, jeg synes, er rigtig godt, er, at vi ar fået skabt et positivt og konstruktivt samarbejde med alle de stakeholders, der er involveret, hvad enten det er rådgivere eller entreprenører om byggeprocessen, eller det er lokalsamfundet, Lolland Kommune, lokale institutioner som Femern Belt Development eller Celf. Når vi inviterer til naboarrangementer, kommer folk med en positiv stemning og konstruktive spørgsmål, siger Henrik Vincentsen.

Han ser i øvrigt positivt på, at der synes at være stemning for at bevare tunnel-elementfabrikken, efter Femern-projektet er slut.

- Potentialet er stort forstået på den måde, at nu kalder vi det en tunnel-elementfabrik, men grundlæggende er det en betonelementfabrik, som vil kunne levere betonelementer til andre gode formål, som for eksempel, hvis man vil lave en havnetunnel i København eller en Kattegat-forbindelse. Også set i en bæredygtighedskontekst giver det god mening at genbruge sådan en facilitet. Så det er i den helt rigtige ånd, at man ser på at få genbrugt fabrikken med de muligheder, det giver, siger Henrik Vincentsen.