Energiregningen tordner i luften

Beregninger fra Spar Nord viser, at en ny boligejer i snit betaler 30.000 kroner til el og varme om året, mens renterne på et hus på 140 kvadratmeter efter skat er dykket til 20.000 kroner.

Det er kombinationen af stigende energipriser og faldende renteudgifter. Det siger chefanalytiker Martin Lundholm, Spar Nord:

- Det vi kan se er, at den gennemsnitlige dansker er gået mere og mere over til rentetilpasningslån, samtidig med at renten er kommet ned på et historisk lavt niveau. På samme tid ser vi, at priserne på energi stiger og stiger, siger chefanalytikeren.

Tilbage i 2007, inden boligboblen bristede, måtte en nyslået boligejer i snit betale over 61.000 kroner efter skat om året i renter for huset på de 140 kvadratmeter.

Året efter var udgiften til boligrenter mere end dobbelt så høj som energiregningen, men finanskrisen har vendt op og ned på tingene. Og nu kan det rent faktisk betale sig at låne til at forbedre sin bolig.

Stig Caspersen, der er partner i energiforbedring.nu, siger, at man som regel nummer et skal se på hele huset, hvis man ønsker at spare på energien.

Det kan blandt andet være hårde hvidevarer med energimærker på, det kan være at få isoleret loftet eller sat nye vinduer i.

- At få sat et solcelleanlæg op er en stor investering. Til gengæld får man så efterfølgende sin strøm gratis, siger energikonsulenten og fortsætter:

- For ni ud af 10 husstande kan det betale sig at få et sådant anlæg. Og når man sparer penge på strømmen, kan det være med til finansiere renoveringer af huset.

/ritzau/

Vi bruger strøm og varme det meste af døgnet - og det kan ses på budgettet. Faktisk betaler vi i snit nu mere til el og varme, end hvad renterne på boliglånet løber op i. Og der kan være fornuft i at se, hvor det er, vi bruger varme og strøm.

Offentliggjort Sidst opdateret