- Betjente har været dybt professionelle

Familie og venner og flere andre lokale lagde blomster og lys på stedet, hvor den 24-årige mand lørdag blev skudt af betjente. Foto: Ingrid Riis

Betjente, der har været i en skudsituation, følges meget tæt for at sikre, at de kommer så godt igennem som muligt. Forbundsformand er træt af kritik om dårligt politiarbejde.

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING Det er en brutal oplevelse at være vidne til andre menneskers død. Og i særdeleshed hvis man selv er nødt til at løsne det dræbende skud. Derfor venter nu en periode med en ekstra opmærksomhed på de betjente, der var sendt ud til Enighedsvej lørdag eftermiddag, hvor en 24-årig mand gik rundt på gaden med to køkkenknive.

Episoden endte med, at en 72-årig mand omkom efter at være blevet stukket med én af knivene, og at den 24-årige mistede livet efter skud fra betjente.

John Hansen, der er formand for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politiforening, kan ikke udtale sig om den konkrete sag. Men han vil gerne fortælle, hvad man gør i lignende sager for at passe på de involverede betjente.

Når en alvorlig situation, som for eksempel en skudsag, sker, får politiforeningen besked fra ledelsen - ofte fra vagtchefen. Per automatik ved man, at Den Undersøgende Politiklagemyndighed i Aarhus vil stå for undersøgelserne. Derfor kontakter foreningen et hold advokater, typisk én per betjent, der har været involveret i sagen. Man sørger for, at advokaterne kan være fremme ved den station, betjentene møder tilbage til, inden for fire eller fem timer.

De fire tillidsfolk i foreningens bestyrelse kører også til stationen, og de tager en snak med kollegerne.

- De får også underrettet deres pårørende, så de ved, at der er sket noget. Men de må ikke fortælle præcist hvad. Vi fortæller dem, hvad der skal ske, og herefter får de et lokale, hvor de kan tale med deres advokat.

Når afhøringerne er færdige, tilbydes de berørte betjente psykologbistand, og tillidsfolk er i det hele taget omkring dem hele tiden i dagene og ugerne efter.

- Måske skal de ikke møde ind på arbejde dagen efter. Måske sygemeldes de. De skal have mulighed for at tale med Rigspolitiets psykologtjeneste for at kende til deres psykiske tilstand. Vi kontakter dem løbende, så de oplever, at der er nogle omkring dem, som ikke bare undersøger dem, men også oprigtigt gerne vil lytte til, hvordan de har det, siger John Hansen.

Særligt holder man øje med tegn, som at de ikke sover eller har en dårlig samvittighed og en konstant tvivl, om de kunne have gjort noget anderledes.

- Og så kommer vi til et tidspunkt, hvor vi sammen skal finde ud af, hvordan vi får den her kollega tilbage i sit gamle job. Man kommer ikke direkte tilbage i operativ tjeneste. For man ved ikke, hvad man skal ud til. Der er en risiko for, at det er en lignende situation. I stedet kan man starte i sekretariatet.

I dagene efter hændelsen har flere kritiseret betjentene for ikke at pacificere gerningsmanden, før han nåede at angribe en tilfældig fodgænger.

Men der er en lang række hensyn, som skal tages, før politiet må skyde. Det forklarer Claus Oxfeldt, der er formand for Politiforbundet og træt af kritikken.

- Jeg mener, at betjentene har været dybt professionelle, og de har handlet, som de skulle, siger han.

Af hensyn til naboer og andre med et behov for at tale situationen igennem stod betjente på stedet lørdag aften og søndag eftermiddag.

- Det er en vigtig del, når der sker en så voldsom hændelse, at vi møder borgerne og taler med dem. Og der har været et behov og en rigtig god dialog, siger politiinspektør Kim Kliver.

De seneste 10 år har politiet skudt og dræbt seks personer.

Reglerne om politiets brug af skydevåben fremgår af Politilovens paragraf 17. Skydevåben må kun anvendes for at afværge et påbegyndt eller overhængende farligt angreb på en person. Tjenestepistolen må også affyres for at afværge overhængende fare i øvrigt for personers liv eller for, at personer pådrager sig alvorlige helbredsskader. Er der påbegyndt eller overhængende fare for et farligt angreb på samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller anlæg, må der også skydes. Politiet må skyde, hvis det sikrer pågribelsen af personer, der har eller med rimelig grund mistænkes for at have påbegyndt eller gennemført et farligt angreb på person. Det gælder medmindre, der ikke skønnes at være risiko for, at den pågældende på ny vil gøre sig skyldig i et sådant angreb. Politiet skal så vidt muligt først ved advarselsråb og dernæst ved varselsskud advare vedkommende, politiet har til hensigt at skyde. Hvis der er nærliggende fare for, at udenforstående kan blive ramt, må der kun skydes i yderste nødsfald. Kilde: retsinformation.dk