MF Kasper Roug fik gjort sig nogle nye tanker om ikke mindst begrebet naturbevarelse, da der fredag ved middagstid blev sat gang i en rundtur i Frejlev Skov med kig til både bøgetræer, strandeng og alle de andre naturværdier, som fredsskoven, eller "bondeskoven", byder ind med i stor stil. Foto: Kim Møller PedersenKim Møller Pedersen
Lokal skov skal der ikke ændres på - det var både miljøordfører og naturfonddirektør helt enige om.
Kim Møller PedersenKimMøller Pedersen
OffentliggjortSidst opdateret
FREJLEV SKOV Det er ikke fordi, den er hemmelig. Det er heller ikke fordi, der ikke er nogen, der bruger den. Endelig er det heller ikke fordi, Frejlev Skov ikke må bruges.
Der skal bare helst ikke ske så meget.
Det var i al sin enkelthed nok det allervigtigste budskab, da miljøordfører og lokalt folketingsmedlem Kasper Roug (S) samt direktør i Den Danske Naturfond, Flemming Nielsen, fredag tog en fælles skovtur efter at have parkeret bilerne på den lille parkeringsplads et godt stykke nede ad Enghavevej.
Den Danske Naturfond arbejder for at forbedre den danske natur gennem projekter, der skaber flere levesteder for dyr og planter og mulighed for store naturoplevelser. Her er direktør i Den Danske Naturfond, Flemming Nielsen, (til venstre) taget en tur til det sydøstlige Lolland for sammen med det lokalt valgte folketingsmedlem Kasper Roug, som er miljøordfører for Socialdemokratiet, at studere forholdene i den helt unikke og urørte Frejlev Skov lidt nærmere. Ikke for at komme på gode idéer til eventuelle ændringer, men mere for at få en snak om noget helt andet end naturgenopretning - nemlig naturbevarelse.
Mens de fleste danske skove enten er statsskove eller herregårdsskove eller er ejet af store institutioner, er Frejlev Skov fra gammel tid ejet af de lokale bønder i fællesskab. Ved udskiftningen for omkring 200 år siden fik hver af de 40 bøndergårde i Frejlev en del af skoven til ejendom, og skoven er stadig opdelt i et stort antal skovparter. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Snak om natur og park
- Formålet med besøget er at se det konkrete projekt og diskutere mulighed for en privat naturnationalpark til brug i forhandlinger på Christiansborg i første halvår af i år, forklarede miljøordfører Kasper Roug (S), inden naturværdierne viste sig frem, og skovspætten bankede på.
Annonce
Folketidende fik lov at gå med på turen rundt i det unikke skovlandskab, der fik Den Danske Naturfond som medejer tilbage i slutningen af 2020, hvor naturfonden købte 20 hektar af Frejlev Skov og altså knap en tiendedel af skoven. Lige siden har Den Danske Naturfond forsøgt at komme tættere på en større ejerandel - gerne så stor som mulig.
- Vi tager også gerne dialogen med de mange forskellige ejere af Frejlev Skov for at høre hver enkelt af dem i forhold til, hvad deres tanker er omkring skoven, og om de eventuelt har idéer, lød det undervejs på turen rundt til skov og strandeng.
Men Frejlev Skov skal vedblive at være Frejlev Skov.
- Det må aldrig blive en tivoliskov, tilføjede naturfondens direktør med henvisning til både mountainbike- og ridespor og den slags aktiviteter.
Der er stor respekt hos naturfonden for naturværdierne i Frejlev Skov. Snart følger i øvrigt et møde med Kettinge Bylav for at høre til deres tanker i forhold til skoven, der fra gammel tid var ejet af de lokale bønder i fællesskab og i dag stadig er opdelt i et stort antal skovparter.
Flemming Nielsen (til venstre) fra Den Danske Naturfond er udover at være direktør også selv uddannet forstkandidat. Sidstnævnte er i udgangspunktet én, som beskæftiger sig grundlæggende med at finde en balance mellem naturens mange funktioner. I Frejlev Skov er der masser af balance i naturen - der kan næsten ikke være andet, for skoven får lov at stå urørt hen og har aldrig været drevet som professionelt skovbrug. Foto: Kim Møller PedersenKim Møller Pedersen
