Brobygning hjælper med at træffe uddannelsesvalg

NYKØBING Den første dag i februar åbnede optagelse.dk for ansøgninger om optagelse på både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Alene i Nykøbing ser situationen fornuftig ud med 40 uddannelser at vælge imellem og flere end 4.000 studerende, lyder meldingen fra Guldborgsund. Antallet er dog faldet en smule, viser tal, som kommunen selv har samlet ind via uddannelsesinstitutionerne.

I 2019 blev der i alt indskrevet 3.090 studerende på en ungdomsuddannelse, imens tallet for 2021 lå på 2.756. På de videregående uddannelser blev der i 2019 indskrevet 950 studerende, imens tallet steg til 1.213 i 2020. Sidste år landede det på 975 indmeldinger.

Én af dem, der arbejder for at inspirere de unge på kommunens folkeskoler til at tage en ungdomsuddannelse, er Ulla Petersen. Allerede fra 4. klasse møder de unge både erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser en hel del gange igennem brobygningsforløb. På den måde træffer de deres uddannelsesvalg på et oplyst grundlag, forklarer hun.

- Og det er sådan set det vigtigste. For så er man mindre tilbøjelig til at træffe et forkert valg. Det er også det, jeg oplever i praksis.

Hun og hendes kolleger sidder dermed over for unge mennesker, der udviser en større sikkerhed i deres uddannelsesvalg end tidligere. Men det kræver støtte fra omgivelserne, når sådan et identitetsskabende valg skal træffes. For mange unge er det første gang, at de skal træffe et valg, der har direkte betydning for dem, påpeger hun. Derfor er det ikke alene forældre, kammerater eller uddannelsesvejledning, der er mest vigtig. Det er dem alle tilsammen.

- Uddannelsesverdenen har det med at forandre sig, og derfor taler vi også med forældrene om, hvordan de kan tale med deres unge om valget. Vores forslag er at tale mindre om selve valget og mere om det at træffe valg i livet helt generelt. For vi er en dannelseskommune, og vi har en ambition om, at de unge går ud af folkeskolen med valgkompetencer, siger Ulla Petersen.

At samtale med hinanden

Derfor har Ungdommens Uddannelsesvejledning på alle skoler gennemført forældremøder, der alene handlede om det at hjælpe børnene til at træffe valg.

- Vi skal tilbage til nogle at de gamle dyder med at sætte sig ned og tale sammen. Forældre vil deres børn det bedste, og vi oplever, at de kommer til os og efterspørger, hvordan de kan gøre det, siger hun.

Længe har de to- og treårige gymnasielle uddannelser for en del unge fremstået som det valg, der giver flest muligheder. Og som samtidig er en velkendt og tryg fortsættelse af folkeskolen. Men det billede arbejder vejlederne i kommunen på at udfordre.

- Det er en del af kerneopgaven at udfordre de unge i deres antagelse og valg. Vi oplever ikke at have unge, der ikke vil leve op til deres potentiale. Spørgsmålet er, hvordan potentialet kan bruges bredt? Er man fagligt dygtig og får gode karakterer, hvordan kan man så bruge sine potentialer, så det også bliver et godt ungdomsliv? Det peger ikke kun i én retning, mener Ulla Petersen.